Så er den sidste spiller kommet hjem ihen til Bjergby-Mygdal Badminton. Spillerne har nemlig været rundt i det ganske land lige fra Varde og Horsens over Hjørring til Jetsmark samt Lindholm og Stenum. Trænere og bestyrelse er stolte over alle spillere. Det er imponerende, hvordan de kæmper for hver bold.
Teamwork Nordjylland er et samarbejde med Aalborg Triton, og de vandt begge holdkampe i går. I Golden set mod Lindholm og 5-1 over Støvring. Efter kampene fejrede hele holdet Laurits’ fødselsdag med pizza og bowling. Det hold forstår virkelig at hygge sig sammen.
U15C har været i Jetsmark og har spillet imod Gug. Desværre tabte de 6-0, men humøret var højt.
Teamwork Bjergby-Mygdal/Frederikshavn u17/19 leverede en fantastisk holdindsats i Horsens. De vandt 5-3 over Kolding, men tabte desværre 2-6 til Rønde efterskole. Spillerne leverede flotte og tætte kampe. Det var den første sejr i år.
U13 5600 havde en fantastisk tur til Varde. Med Sallie Klausen som stand-in for Thu. De vandt en flot 6-2 sejr over både Team Sydjylland og Højbjerg. Sallie viste, at hun er klar til at byde ind på et højere rangerende hold.
Veteran D har været i Stenum og spillet kamp imod Bindslev, men tabte 4-2 og derefter tabte de 6-0 til Stenum.
Trods det blev kaffen og ostemaden nydt sammen med de andre hold efterfølgende.
Foto: BMI.