Solen skinnede og kaldte de helt store smil frem, da Pia og René Ejstrup Larsen denne lørdag afholdt deres traditionsrige Sommerfest hos Spar.
Falcks kran løftede netavisens udsendte fotograf 27 meter op over al festivitasen, hvilket gav en fantastisk udsigt over området samt havnen og resten af Hirtshals.
Der var masser af mennesker, lækker grillmad og kolde fadøl, udstillede biler og stemningsfuld musik leveret af en veloplagt og barfodet Chris Borup. Ligesom der var en munter konkurrence, hvor der skulle gribes bordtennisbolde servet ud af spillere fra B75. Her blev hovedpræmien vundet af Malene Hansen fra Hirtshals.
Udenfor var der kort fortalt en fantastisk stemning med flere folk, der dansede til musikken. Indenfor var der blandt andet romsmagning og masser af tilbud.
Foto og video: Kasper Nielsen.