Skallerup Seaside Resort markerer lørdag den 18. maj, at de har eksisteret i 75 år. Jubilæet er ikke blot en festlig anledning, men også en markering af en fortælling, der begyndte for 75 år siden og fortsat skaber mindeværdige ferieoplevelser for mange.
I 1949 blev Skallerup grundlagt af aktieselskabet Feriebyen Skallerup Klit. Feriebyen blev skabt ud fra en vision om at skabe et tilflugtssted, hvor folk kunne genoplade batterierne ved Vesterhavet og nyde enestående ferieoplevelser. Feriecentret har gennem de 75 år vokset og udviklet sig i takt med gæsternes ønsker og forventninger, alt imens det har bevaret sin autentiskecharme og nordjyske gæstfrihed.
”Vi er meget stolte af at have bidraget med skønne ferieminder for mange familier og at vi har skabt en destination, som mange gæster besøger igen og igen” siger Lars Klinkby, bestyrelsesformand for Skallerup Seaside Resort.
Med overnatningsmuligheder som spænder fra hyggelige lejligheder til rummelige feriehuse, har Skallerup altid formået at tilbyde noget til ethvert behov. Fra afslappende velværebehandlinger til spændende aktiviteter, har feriecentret altid haft fokus på at skabe de bedste rammer for mindeværdigeferier for sine mange forskellige gæster.
I 2023 blev Skallerup kåret til Danmarks Bedste Feriecenter ved Danish Travel Award. En prisuddeling, hvor feriegæster havde mulighed for at stemme på deres foretrukne feriecenter. Anerkendelsen kan i høj grad tilskrives den gode service, som medarbejderne på feriecentret leverer, da det er gæsterne selv, der har afgivet deres stemmer.
Markeringen
Lørdag den 18. maj 2024 vil Skallerup markere dette unikkejubilæum med en dag fyldt med spændende indslag. På dagen kan besøgende se frem til live musik, børneaktiviteter og meget mere.
“Vores 75-års jubilæum er en milepæl, som vi er meget stolte af,” siger direktør Jørgen Høll og fortsætter: “Det er en anerkendelse af vores medarbejderes hårde arbejde, gode service og evne til at skabe rammerne for gode ferieoplevelser.”
Markeringen vil foregå fra kl. 10.30-14.00 på Torvet ved centerbygningen på Nordre Klitvej 21, 9800 Hjørring.
Om Skallerup Seaside Resort
Skallerup Seaside Resort er et feriecenter beliggende midt i den smukke nordjyske natur, kun 5 km. nord for Lønstrup og med Vesterhavet som kulisse. Feriecentret rummer 292 ferieboliger, holder åbent 365 dage om året og har et væld af aktiviteter og faciliteter. Skallerup har eksisteret siden 1949, ejes af en fond og har ca. 200 medarbejdere.
Læs mere på skallerup.dk.