KFUM Spejderne i Hirtshals afholder det årlige loppemarked lørdag den 29. april kl. 9 til 14. Hele spejderhuset på Halvejen bugner ifølge tovholderne af fantastiske effekter.
Som altid er der mulighed for at gøre et godt køb, samtidig med at man støtter en god sag – nemlig de lokale spejderns arbejde med byens børn og unge.
Ud over de sædvanelige loppe-effekter som tøj, elektronik, møbler, legetøj, antik og andet, vil der være tombola, fiskedam for børnene samt salg af kaffe, og vafler.
Videre sælger Venmark Fisk de lækreste nystegte fiskefrikadeller, og der er mulighed for at købe fiskefars med hjem.