– Utroligt, hvad motion, samvær og godt kammeratskab giver, noterer Lars Hansen, som er tidligere formand i løbeklubben Havstrygerne, efter det veloverståedede løb lørdag fra Skagen til Hirtshals.
– Oplevelsen med en gå eller løbetur på strækningen mellem Skagen og Hirtshals har været spændende at opleve for mig set fra sidelinien. Sikke en stemning og optimisme, det er simpelthen fantastisk, hvad der bliver disket op med før, under og efter sådan en motionstur, uddyber Lars Hansen.
– Løbet var arrangeret af René Ejstrup Larsen fra Spar og Slagter Winther i Hirtshals. Det bestod af ruter på 42 km, 25 km, 10 km og 5 km, hvorunder snakken gik, idet alle snakkede med alle, skulderklap, anerkendelse, respekt, glæde og tilfredshed, noterer videre Lars Hansen.
– Motion sammen med andre giver mening, rigtig god mening. Det fortsætter vi selvfølgelig med, også i Hirtshals.
– Her har vi nemlig en klub, som gør en glad, slutter Lars Hansen fra løbeklubben Havstrygerne.
Foto: Karl Erik Kiel Riisager.