Det var mandagsvejr med regn og rusk, men det glemte direktør Michael Vendelbo fra Erhverv Hjørring alt om i det øjeblik, han trådte ind ad døren på Hotel Strandlyst ved Tornby Strand.
Her blev han mødt af duften af friskbrygget kaffe, nybagte croissanter og smilet fra hoteldirektøren Malene Bredvig. Desuden fyldte den hyggelige stemning af klassisk badehotel hele rummet.
Malene Bredvig købte Hotel Strandlyst sammen med sin mand for omkring 3 år siden og har efterfølgende arbejdet hårdt på at få den ægte stemning af badehotel ind i den gamle bygning, hvilket hun er lykkedes flot med.
– Fra maj til september er der åbent alle dage, og masser af se til. Når efteråret og vinteren kommer, så har de mest åbent når der er selskaber, events, mindehøjtideligheder eller foredrag og kurser. Det er også i denne periode, at hotellet er ubemandet, hvilket betyder, at der ikke er morgenmad med i opholdet, men mulighed for at bruge køkkenet, så du selv kan lave mad, fortæller Michael vendelbo efter besøget på Hotel Strandlyst.
Disse ophold er især populære af håndværkere og virksomheder med medarbejdere, der er udstationeret her i Vendsyssel. Værelsesfløjen er også populær til familiefester, fordi du både kan leje den store gildesal, udestuen og de 17 værelser, der hører til den fløj.
Hotel Strandlyst er fra 1895. Både nuværende og tidligere ejere har som allerede antydet gjort en dyd ud af at bevare den originale stemning, som hører til et klassisk badehotel.
Foto: Privat.