Holmberg Handel på adressen Vandværksvej 13 i Hjørring inviterer til en aften med Strik og Smag torsdag den 17. november klokken 19.

– Vi holder en hyggeaften med strik og med smagsprøver på vores nye produkter fra Hybengården, der siden 1995 har produceret marmelade, sauce, saft, chutney og lignende produkter. Der serveres også gløgg og æbleskiver samt kaffe og te, fortæller Doris Christensen.

Hun har sammen med manden Ove åbent i butikken hver tirsdag og onsdag klokken 10-18. I butikken finder du et stort udvalg af garn og tilbehør, sokker, cirka 250 forskellige krydderier og nu også produkter fra Hybengården.

– Til vores første arrangement på Vandværksvej er der plads til 12 glade strikkere, og det er først til mølle, slutter Doris Christensen.
Der er tilmelding på Facebook eller i butikken, og et koster 50 kroner at være med.


