Hjørring vil vi gerne byde alle, der begynder på uddannelse i Hjørring, velkommen til den hyggelige by med kæmpe muligheder.
Det gøres blandt andet med studiestarts-eventen Hjørring LIVE, som finder sted fredag den 8. september klokken 9-13 og som giver deltagerne en forsmag på Vendsyssels hovedstad.
Begynder du ikke på uddannelse, er du alligevel mere end velkommen til at kigge ind i midtbyen og mærke stemningen, når cirka 1400 unge mennesker – med parken Christiansgave som udgangspunkt – dyster i The GAME.
Det er en konkurrence, et spil, en udfordring, der har til formål at give en smagsprøve på nogle af de mange tilbud, Hjørring giver indenfor shopping og caféliv, sport og fitness, teaterliv og kultur og så videre.
Klokken 12.30 er der samling i Christiansgave med picnic og koncert med Søvnmønster og opvarmning af Jeppe Hyden Lauritzen.
Hjørring LIVE er en studiestartsevent for alle unge der er startet på en uddannelse i Hjørring Kommune. Eventen er et samarbejde mellem kommunen, uddannelsesinstitutionerne, kulturinstitutionerne, foreninger, handel og erhvervsliv.