Vidste du, at kunstneren Stinne Bo i særudstillingen ‘The Dark Side – Papercut’ har undersøgt magtforholdet mellem planter og mennesker?
I serien ’If plants could speak’ har hun beskæftiget sig med naturfilosofiske og videnskabelige teorier, der mener, at planter har en bevidsthed, kan kommunikere med hinanden, tilpasse sig omverdenen og påvirke deres omgivelser.
I hendes billedunivers gør de kultiverede stueplanter oprør mod mennesket og generobrer retten til deres vilde liv. I papirreliefferne bliver biler, huse og mennesker derfor opslugt af vildtvoksende planter. 🌿
‘The Dark Side – Papercut af Mathias Malling Mortensen, Stinne Bo, Peter Callesen og Amanda Betz’ kan opleves på Vendsyssel Kunstmuseum frem til den 11. august 2024.
Stinne Bo. If Plants could speak II, 2023 (detalje).
Læs mere her hos Vendsyssel Kunstmuseum.
Foto: Malle Madsen.