Virksomheden Danish Salmon A/S fik i 2015 på netavisen kritik fra lokale borgere, fordi de døjede med lugtgener i Hirtshals. Efterfølgende har der i 2017 også været debat om udledninger og VVM-redegørelse blandt byrødderne i Hjørring Kommune.
Ikke desto mindre er det efterfølgende lykkedes for ejerne og direktør Kim H. Lyhne ikke bare at tilfredsstille byrødderne, men også at få styr på produktionen af laks, hvilket har medført en større udvidelse af virksomheden mellem Niels Juels Vej og LIlleheden Skovvej.
Fornylig modtog netavisen imidlertid igen henvendelser fra borgere, der var bekymrede for udledningerne fra Danish Salmon A/S. På den baggrund ansøgte vi om og fik hurtigt aktindsigt i alt tilgængeligt materiale vedrørende tilladelser og dispensationer samt udledninger fra virksomheden.
Med afsæt i materialet og gældende lovgivning kan det slås fast, at der ikke sker overtrædelser af grænseværdierne i de tilladte udledninger. På den baggrund har vi ydermere bedt om en kommentar fra den konservative Søren Homann, der i dag er ny formand for Teknik & Miljø i Hjørring Kommune.
I forhold til udledningen er der nemlig lidt historie, som bør inddrages. Først havde virksomheden eget nedsivningsanlæg til håndtering af spildevandet, hvilket gav de omtalte lugtgener. Det viste sig nemlig ifølge udvalgsformanden, at de dybere liggende jordlag ikke var velegnet til nedsivning.
– Herefter blev udledningen tilsluttet den offentlige udløbsledning, som ender henved 800 meter ud for kysten sydvest for Hirtshals Havn. På dette tidspunkt blev egenkontrolprogrammet indført, men det vender jeg tilbage til. Virksomheden havde dernæst et ønske om, at etablere egen udløbsledning til Hirtshals Havns østlige havnebassin. Dette anses af myndigheden for en positiv udvikling, da udledningen dermed blev flyttet længere væk fra nærliggende beskyttede områder ud for Hirtshals Havn. Dette blev realiseret i sidste år, forklarer Søren Homann.
Netavisens næste spørgsmål var derfor, om det ifølge udvalgsformanden er betryggende med egenkontrol?
– Ja, det er både jeg og Hjørring Kommune trygge ved. Egenkontrol er den måde, hvorpå langt de fleste virksomheders udledning kontrolleres. Begrebet kan lyde misvisende, men betyder kort fortalt blot, at det er virksomheden, der skal betale omkostningerne vedrørende kontrol, lyder det fra Søren Homann.
Egenkontrol står derfor ifølge udvalgsformanden ikke for, at virksomheden skal kontrollere sig selv, men kun at kontrollen drejer sig om dem, og at de selv skal betale omkostningerne. Udtrykket er med andre ord et gennemgående begreb i miljølovgivningen. Hvis man i miljølovgivningssammenhæng taler om kontrol, som virksomheden selv udfører, vil man bruge udtryk som egne eftersyn eller lignende.
– De stoffer og den frekvens, der skal følges, kaldes et kontrolprogram. Det er myndigheden, Team Miljø Hjørring Kommune, som definerer kontrolprogrammet som en del af miljøgodkendelsen. I dette tilfælde er Danish Salmons egenkontrolprogram udformet til at måle på de stoffer, som er særligt vigtige i henhold til udledningspunktet, samt hvilke stoffer der forventes at være til stede i den type udledning, uddyber Søren Homann.
– For at overholde den gældende miljøgodkendelse skal Danish Salmon A/S derfor rekvirere et akkrediteret analysefirma til at gennemføre virksomhedens egenkontrolprogram. Analysefirmaet indsender de enkelte prøver direkte til myndigheden og virksomheden, fastslår Søren Homann.
Link til vores arkivs artikler om Danish Salmon.
800 m sydvest for Hirtshals, derfor stadigvæk fedet garn samt gult klister havvand, lige der hvor der normalt fiskes rigeligt garnrødspætter….det er ikke iorden
Når politik det er værst Sagen den bør bringes op på et højere plan,end Hjørring kommune Måske gøre Greenpeace opmærksom på problemet Det ville være en god ide