Ledelsen satser nu ekstra på klubbens målmænd ved at ville udvikle dem samt gerne finde nye talenter, forlyder det hos Tornby IF Håndbold.
I den kommende sæson vil Kamilla Kjærsgaard Olesen og Hanne Frandsen Holmen derfor sætte større fokus på hele området med keeper træning.
Der laves keepertræning for disse 2 grupper:
- U13-15 drenge og piger
- U17-19 drenge og piger + dame senior.
Det sker med ønske om at udvikle samt give inspiration og motivation til keeperne.
Træningerne vil blive tilpasset således, at det vil være muligt for alle at deltage og få succesoplevelser med fra alle træningerne – uanset erfaring og niveau.
Derfor er der også mulighed for at spire lysten ved de spillere, som måske kortvarigt har været mellem stængerne eller går med en lille drøm eller et ønske om at stille sig derind.
Der gøres meget ud af at planlægge træningerne og derfor er der også tilmelding til disse.
Tilmelding sker fra trænerne til Kamilla og Hanne.
Derfor skal nuværende målmænd, og dem der gerne vil give det en chance, give besked til deres trænere, som så tilmelder den enkelte spiller.
Følgende datoer er sat op til tematræning for keeperne frem til jul, og klubben håber på stor opbakning til tiltaget.
-D. 19/08 kl 19.00-20.45: U17-U19 + DS (hallen)
-D. 12/09 kl 17.00-18.45: U13-U15 (Multisalen)
SU mandag d 9/9 kl 16
-D. 21/10 kl 19.00-20.45: U17-U19 + DS (hallen)
SU torsdag d 17/10 kl 16
-D. 31/10 kl 17.00-18.45: U13-U15 (Multisalen)
SU mandag d 28/10 kl 16
-D. 02/12 kl 19.00-20.45: U17-U19 + DS (hallen)
SU torsdag d 28/11 kl 16
-D. 12/12 kl 17.00-18.45: U13-U15 (Multisalen)
SU mandag d 9/12 kl 16