Onsdag aften var 350 nordjyder samlet i Idrætscenter Vendsyssel i Vrå til økonomi-event hos DitFinanshus.
Det uvildige rådgivningshus havde inviteret Nordnets investerings-økonom Per Hansen til Nordjylland, og arrangementet var fuldt booket.
Aftenen bød på oplæg fra rådgivningshusets direktør Mads Sørensen, som fortalte om hvordan flere og flere danskere bruger uvildig og uafhængig rådgivning.
DitFinanshus har gennem de seneste tre år hjulpet flere end 700 nordjyder med at skabe overblik over deres økonomi og givet deres kunder flere penge mellem hænderne.
Per Hansen fra Nordnet lavede en finansiel stand-up, hvor spørgsmål fra salen var udgangspunkt for hans deling af sin store viden om investeringsmarkedet.
Spørgelysten var stor fra deltagerne, og der blev delt synspunkter om globale og lokale emner. Blandt andet Trumps påvirkning af aktiemarkederne, danske virksomheders position i en omskiftelig verden og perspektiver på den grønne omstilling.
Laust Jakobsen, investeringsrådgiver i DitFinanshus, holdt også et meget interessant oplæg.
Vært Sisse Fisker styrede oplæggene på scenen, og aftenen bød også på god mad og en quiz, som testede deltagernes viden om aktiemarkedet.
De inviterede gæster er alle sammen kunder i DitFinanshus og Nordnet.