Udenfor og inde i Hirtshals Idrætscenter stod ved søndagens Vesterhavs Basar nogle bannere med budskabet spis dig sund og slank. Indenfor stod da også coach Tina Kaae Frederiksen sammen med Lise Andreasen.
Deres budskab var, at vejen til virkeligt vægttab og dermed måske større livskvalitet og velvære nok kan være lidt snørklet og tillige hård at vandre alene, men dertil er der heldigvis kvalificeret hjælp at hente i junglen af mere eller mindre virkningsfulde slankekure.
Tina og Lise holder nemlig ugentlige møder, hvor man kan blive vejet, hente inspiration fra hinanden samt sin coach, hvilket sker hver onsdag, hvor der er vejning klokken 16.30 og temaoplæg klokken 17 hos Nordsøen Fri Fagskole på Niels Juelsvej 32 i Hirtshals.
Ernæringsassistent Tina Kaae Frederiksen opfodrer alle med mod og lyst til at møde frem for uforpligtende og gratis at finde ud af, om man har lyst til at deltage på et længere vægttabshold i regi af Sund & Slank med Fit-all.
Man kan læse mere om det lokale tilbud her.


