Helt usædvanligt for et arrangement på Hirtshals Kro er der åbenbart opstået en smule forvirring omkring tidspunktet for, hvornår scenen denne lørdag indtages af Sussi & Drengene.
Under et hurtigt besøg på stedet var vi så heldige at træffe både handelschef Per Martensen, Frede Fyrtårn, krofatter Per Windahl Jensen og musiker Chris Borup, der alle som én bekræfter, at Sussi & Drengene klokken 14.30 går på scenen foran Hirtshals Kro.
Indtil det sker er scenen fra klokken 13.30 indtaget af Farmands Bjarne. Resten af dagen og aftenen er der musik af De Sørgelige Rester, Jan og Judith samt selveste Humphrey.
Programmet har i øvrigt tidligere været meldt helt korrekt ud, hvilket fremgår af artiklen, der linkes til nedenfor.