Der er gået lidt svanenørderi i den for unge Gustav Urth hos Naturtryl. For nylig dissekerede han ligefrem en af de store fugle ved Børnehuset Søløven i Skallerup.
Svanen er egentlig en bred betegnelse, da der jo findes flere arter. De to mest almindelige er sangsvane og knopsvane, fortæller Gustav Urth.
– Sangsvanens næb er egentlig sort, men med gul vokshud ved næbroden. Den er en sjælden ynglefugl i Danmark. Det skal forstås sådan, at sangsvanen faktisk kun er en vintergæst, når den trækker igennem Danmark. Så når man nogle gange ser op til flere tusinde svaner stå samlet på en mark i december måned, er det med stor sandsynlighed sangsvaner, forklarer Gustav Urth.
– Knopsvanens næb er egentlig sort, men med orange vokshud ved næbroden, og her er naturligvis en knop, som har givet den navnet. Knopsvanen er Danmarks nationalfugl, en fugl, vi har valgt til at repræsentere vores land, tilføjer den naturbegejstrede tryllekunstner.
– Pibesvanen ligner meget sangsvanen, men er en god begynderfugl, for den er lidt en sjældenhed uden rigtigt at være det. Det man kalder en fåtallig gæst. Den opholder sig oftest i de store flokke, sammen med sangsvanerne. Den kan kendes på at have lidt kortere hals end sangsvanen, og så har den ikke så meget gult på næbbet, forklarer Gustav Urth.
– Sortsvanen er en sjælden gæst i Danmark, men ses af og til. Når sortsvanen bliver observeret i Danmark, er det undslupne burfugle. Dens næb er helt rødt med en hvid spids, slutter den unge mand fra Naturtryl.
