Af Svend-Erik Andersen
Formand for Danmarks Fiskeriforening
I dansk fiskeri er vi helt afhængige af sunde fiskebestande, og vi vil gerne bidrage til, at torskebestanden får det bedre i de områder, hvor torskebestanden er presset. Derfor fiskes der i dag ikke målrettet efter torsk i hele Østersøen, og der landes meget få torsk fra Østersøen.
Eksperterne fra DTU Aqua siger ganske klart, at det begrænsede fiskeri efter torsk i Østersøen ikke er skyld i bestandens ringe forfatning. Derfor er den kritik, Kurt Svennevig Hansen for nyligt rettede mod fiskeriet i Jyllands Posten, forfejlet og helt ude af trit med den seneste forskning på området.
Jeg vil anbefale alle – herunder også Kurt Svennevig Hansen – at bruge en halv time på at se TV2 EKKOs udsendelse om torskebestanden i Østersøen. Her går landets fremmeste eksperter i dybden og forklarer, hvorfor torsken er under pres i Østersøen. De siger ganske klart, at det altoverskyggende problem er det iltsvind, der følger af udledningen af næringsstoffer, kombineret med, at vandet i Østersøen er blevet varmere.
Sæl og skarv
I hælene på de udfordringer følger sælerne, der både spiser en betydelig del af torskebestanden og smitter dem med leverorm, så de ikke kan vokse.
DTU Aqua estimerer derudover, at skarven hvert eneste år spiser 25 millioner småtorsk i den Vestlige Østersø. Og de siger direkte, at skarven er stærkt bestandsbegrænsende.
Virkeligheden er, at fiskeriet i Østersøen stort set er indstillet. Og det har hverken gjort fra eller til for bestanden af torsk. Derfor kan der ikke være tvivl om, at det ikke er i fiskeriforvaltningen, man kan redde torsken i Østersøen. Derimod er der brug for en bredspektret indsats overfor de reelle og væsentligste presfaktorer. Det er bydende nødvendigt, hvis torskebestanden skal vokse sig stor.
Torsk i Nordsøen
Hvis der sættes ind imod de mange presfaktorer, tror jeg på, at torskebestanden får det bedre. Hvis man kigger ud i Nordsøen, så er det tydeligt, at den fiskeriforvaltning, som Kurt Svennevig Hansen kritiserer, faktisk virker.
For torskebestanden vokser og vokser ifølge det Internationale Havundersøgelsesråd. Det gør sig i øvrigt gældende for en lang række bestande i Nordsøen, Skagerrak og til dels Kattegat. Eksempelvis har kullerbestanden aldrig været større end i 2023 (ifølge ICES´ vurderinger, der går 50 år tilbage.) Det er værd at huske på i en tid, hvor det ikke skorter på de dårlige historier om vores havmiljø.
På den baggrund tror jeg også, at fiskeriet går en lys fremtid i møde. Verdensmarkedet kommer til at efterspørge endnu flere sunde og klimavenlige fødevarer i fremtiden. Og her siger forskere heldigvis entydigt, at det er til gavn for både folkesundheden og klimaet at spise fødevarer fra havet.
Derfor er det direkte forkert, når Kurt Svennevig Hansen påstår, at fiskeriet efter torsk har været med til at forårsage klimaforandringerne.