Af Svend-Erik Andersen
Formand for Danmarks Fiskeriforening
Der er sagt og skrevet meget om regeringens fiskeriudspil i Altinget. Desværre også meget vrøvl.
Et af de værste eksempler kommer fra DN-præsidenten, Maria Reumert Gjerding, der skriver: “Det sender et helt forkert signal om, at fiskeriet, som det eneste erhverv i Danmark, ikke skal betale for deres CO2-forurening”.
Det er rystende læsning. For det passer simpelthen ikke. Det er ikke mange måneder siden, at DN, anført af Gjerding, satte pen til papir på den grønne trepartsaftale, der indfører en CO2-afgift i dansk landbrug fra 2030. Dermed skal landbruget ikke betale for hovedparten af deres udledning frem til 2030.
DN har altså taget medansvar for, at en af de største CO2-udledere i Danmark, som samtidig bærer det største ansvar for det skrantende havmiljø i de indre farvande, først skal betale CO2-afgift på de biologiske processer fra 2030.
Jeg støtter aftalen, for jeg synes, det er fornuftigt at omstille landbruget på en måde, så man ikke kvæler det i regningen fra CO2-afgiften.
Men når Gjerding kan tage ansvar for den grønne trepart, så er det ualmindelig ufint at hænge fiskeriet ud og påstå, at fiskeriet er det eneste erhverv, der ikke skal betale CO2-afgift frem imod 2030.
Jeg ville ønske, at Gjerding og DN havde samme tilgang til fiskeriet som til landbruget.
Fiskeriet skal ikke beskattes hårdere end landbruget
For aftalen om den grønne trepart er en imponerende aftale. Med den i hånden er Magnus Heunicke allerede lykkes som havets minister. Tak. Og tillykke med det, Magnus Heunicke.
Og med den aftale i hånden siger Klimarådet nu, vi er på rette vej. Jeg har på den baggrund stor respekt for alle involverede i arbejdet.
Men jeg er skuffet over, at jeg så skal lægge øre til, at fiskeriet er det eneste erhverv, der ikke skal betale for vores forurening. Virkeligheden er, at vi får en fuldt indfaset CO2-afgift før landbruget. Det har Gjerding og DN endda selv været med til at beslutte.
Og Gjerding må da vide, at landbruget ifølge Danmarks Statistik tegner sig for 33 procent af Danmarks samlede udledninger af CO2, mens fiskeriet tegner sig for 0,4 procent. Så landbrugets omstilling haster mere end fiskeriets.
Som verden ser ud lige nu, har Danmark besluttet at beskatte rødspætter fra fiskeriet hårdere end ribeyes fra dansk landbrug. Det er absurd og konkurrenceforvridende. Samtidig viser forskning, at det er til gavn for klimaet såvel som folkesundheden at spise flere fødevarer fra havet.
Derfor er det sund fornuft, at fiskeriet selvfølgelig ikke skal beskattes hårdere end landbruget. Jeg mener, det argument i sig selv bør være nok til at udsætte CO2-afgiften.
Lyt til eksperterne
Gjerding skriver, at der er masser af omstillingsmuligheder for fiskeriet. Michael Svarer og co., som Gjerding plejer at lytte til, skriver i deres første delrapport til den grønne skattereform, at grønne løsninger i fiskeriet er så dyre, at man skal forvente nedlukning i stedet for omstilling.
I aftalen om grøn skattereform står det samme. Og det er altså virkeligheden for mange fiskere, uanset hvad Gjerding påstår. I hvert fald for dem, der ikke har mulighed for at sejle lange, kringlede omveje og tanke billigt brændstof i Sverige eller Skotland.
Senest har det tidligere medlem af Fiskerikommissionen og professor, Peder Andersen, sagt, at: “På den helt korte bane er den eneste markante mulighed for at reducere CO2-udledningen at begrænse fiskeriet, hvilket betyder mindre kvoteudnyttelse og en reduktion af landinger i danske havne”.
Det understreger alt sammen, hvorfor det er klogt, at regeringen foreslår at udskyde CO2-afgiften, indtil der forhåbentligt er modne teknologier, der er testet i alle dele af fiskeriet, der kan rulles ud og tages i brug.
Og det slutter ikke der. For Gjerding rejser sammen med venstrefløjen rundt med et forslag om, at trawlfiskeriet skal lægges om til fiskeri med garn, ruser, tejner og kroge. Den idé har ikke gang på jord.
For vi kan slet ikke tilvejebringe den samme mængde råvarer, og det er vanskeligt at få økonomi i den form for fiskeri i stor skala. Peder Andersen siger det klokkeklart: “Man tager fejl, hvis man tror, at man med garn kan fange de samme store mængder, som i dag fanges med trawl”.
Det handler både om, at fangstmulighederne er nogle helt andre med garn, og at der ikke vil være økonomi i en omlægning for store dele af dansk fiskeri”.
Beskyttede områder
Så kære Maria Reumert Gjerding. Jeg synes, du skal finde ånden fra den grønne trepart frem igen og droppe den evindelige medlemshvervekampagne på bekostning af dansk fiskeri.
Det gælder også i forhold til de beskyttede områder, regeringen foreslår. For det kan få katastrofale konsekvenser for tre ø-kommuner, hvor kystnært fiskeri er livsvigtigt. Kystnært fiskeri er med til at holde hånden under arbejdspladserne derude.
Hvorfor lytter Gjerding og regeringen ikke til Fiskerikommissionens anbefaling om, at det skal være muligt at fiske med bundslæbende redskaber i maks. 10 procent af Bælthavet?
Og at det skal være muligt at finde en balance, hvor man beskytter naturen og samtidig tillader fiskeri?
Vi ønsker at finde en balance. Nu foreslår regeringen noget, der kan ramme hårdt og unødvendigt.
Derfor bør vi lytte til Fiskerikommissionen og finde løsninger, der fungerer både fiskerimæssigt og miljømæssigt. Ingen vinder ved fortænkte forbud, som eksperterne godt ved ikke har den ønskede effekt.
Så kære Maria Reumert Gjerding, tag ånden fra den grønne trepart frem igen, og lad os finde løsninger, som både DN og fiskeriet kan stå inde for.
Det klæder DN, og det er godt for Danmark, når vi finder løsninger på den grønne omstilling, som alle kan se sig selv i.
Dette indlæg har også været bragt i Altinget og Fiskeri Tidende.