Af Svend-Erik Andersen
Formand for Danmarks Fiskeriforening
Jeg synes, det er under al kritik, at det skal give problemer for fiskeriet, når fiskebestandene vokser, og de tiltag, der gennemføres, faktisk har en positiv effekt på fiskebestandene. Det er præcis det, vi har oplevet med kuller i år, og det kan ende med, at fiskeriet havner i lidt af en kattepine, fordi der simpelthen er for mange fisk i havet. Det er simpelthen noget juks.
For at få helt på plads, hvad det er, der er sket med kullerbestanden, så er sagens kerne, at den nåede et midlertidigt lavpunkt i 2019, hvor det Internationale Havundersøgelsesråd ICES gav sin hidtil laveste rådgivning i forhold til fiskerimulighederne på kuller. De anbefalinger fulgte politikerne, og heldigvis er situationen nu vendt.
Nedtur og optur
Siden 2020 er kullerbestanden vokset med 500 procent. Det er en fantastisk positiv udvikling. Problemet opstår, når man samtidig ser på, hvordan fiskerimulighederne har udviklet sig. For i samme periode som kullerbestanden er femdoblet, er kvoterne for kuller kun steget med 64 procent. Og så har vi altså balladen.
Fiskerne bliver spillet helt ud ad banen, når fiskerimulighederne og fiskebestanden ikke følges ad. Og når misforholdet er så stort, som tilfældet er med kuller, så kigger man altså lige ind i et choke-species problem, der kan bremse fiskeriet.
Den trussel skal man tag alvorligt, og jeg er ærlig talt bekymret og har været det længe.
Kalder på handling
I Danmarks Fiskeriforening har vi for længst rejst sagen både overfor EU, for ministeren og på Christiansborg. For faktisk har politikerne mulighed for at hæve kvoten på kuller allerede i indeværende år. Det er ikke en let opgave, men det skal forsøges.
Sagen er den, at det på dansk opfordring for 10 år siden lykkedes at få skrevet ind i EU-reglerne, at man faktisk kan handle. Det står direkte i den såkaldte grundforordning, at:
”Er der en betydelig uoverensstemmelse mellem de fiskerimuligheder, der er fastsat for en bestemt bestand, og bestandens faktiske tilstand, kan medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse sende Kommissionen en begrundet anmodning om, at den forelægger et forslag for at afhjælpe denne uoverensstemmelse…”.
Derfor mener jeg, at der skal handles. Og så mener jeg, at kuller-situationen skal fungere som en stærk påmindelse til politikerne og særligt EU-Kommissionen om, at de er nødt til at lytte til ICES, når de anbefaler markante kvotestigninger. For fiskebestande og fiskerimuligheder skal følges ad, hvis man skal kunne drive et rentabelt og bæredygtigt fiskeri. Og det er alle interesserede i.
