Svømmeklubben Sømærket i Løkken er fra uge 9 klar med badbysvømning i Løkken Idrætscenter.
– Skal du og din baby med på vores babysvømmehold? Så er der nu åben for tilmelding. Holdet starter i uge 9 med Majbrit og bademester Henrik fra Løkken Idrætscenter som instruktører.
Babysvømning er for nye borgere, der er fra to måneder til et år. Babysvømning er sund leg, samt en intens og positiv oplevelse for barn og forældre.
Ved babysvømning stimuleres barnets motoriske udvikling, hvilket medvirker til at barnet hurtigt får styr på krop og bevægelser. Herudover stimuleres barnets sanser gennem leg, samvær og øvelser.
Barnet vil lære at være tryg i vandet, og hvis barnet fortsætter med vandaktiviteter, vil det senere have nemmere ved at lære svømning på egen hånd.
– Vores mål er, at barnet skal kunne trække vejret roligt og regelmæssigt i vandet, og med hjælp skal barnet kunne flyde i overfladen, og færdes under vandet med glæde. Desuden skal barnet kunne glide gennem vandet og bevæge sig fremad ved arm- og ben bevægelser, skriver Svømmeklubben Sømærket.
– Babysvømning er altid på barnets præmisser. Det betyder, at vi sørger for at skabe tryghed og udvikling gennem genkendelige øvelser og rutiner med små progressioner i undervisningen, som foregår i varmtvandsbassinet og varer 30 minutter. Instruktøren er med i vandet.
Prisen er 450 kroner, og holdet træner otte gange på fredage klokken 10-10.40 fra den 7. marts til den 2. maj. Mere info og tilmelding til babysvømning i Løkker her
…