Foreningen Vendsyssel fritid for alle tilbyder kursus i at sy trusser under kyndig vejledning af Karoline Hughes.
Hendes nyeste bog ”Sy blødt og sødt undertøj” udkom sidst i 2024, og den er allerede en succes. Bogen fortæller, hvordan du nemt og uden mønster kan sy dine egne toppe og trusser.
På dette kursus vil Karoline Hughes undervise i teknikkerne, så deltagerne kan komme hjem fra kurset med flere par nye trusser. Der vil også blive gennemgået teknikker for toppe, for dem der er interesserede i det.
Det foregår den 25. januar klokken 10-15 i Linasdatters lokale på adressen Dronningensgade 32, 1. sal i Hjørring. Der er kaffe og te, og kursisterne skal selv medbringe:
– et par trusser, der passer godt, som du kan klippe op/måle fra
– en symaskine, der kan sy zigzag. Sørg for den er klar til at sy, der er desværre ikke er mulighed for symaskineeftersyn til kurset
– forlængerledning til symaskinen
– opsprætter, saks samt ekstra nåle til din symaskine, hvis du skulle være uheldig de knækker
– hvis du har en overlocker, må du gerne medbringe den, men det er ikke et krav
– eventuelt en madpakke