Hørmested Kirke danner rammen om et sprudlende kor, der byder alle velkommen, uanset alder og køn.
“Kom og syng med os og Mads, så bliver du garanteret godt tilpas”, lyder den hjertelige invitation fra koret, der øver hver torsdag aften fra klokken 19.00 til 21.00.
Korets repertoire spænder vidt og omfatter både salmer og sange, nogle endda flerstemmige. Fælles for dem alle er, at de synges på dansk. Koret medvirker jævnligt ved gudstjenester og arrangementer i de lokale kirker og sognegårde, og der er altid en god stemning.
– Vi holder en pause undervejs, hvor vi får kaffe og hygger os. Kom forbi en torsdag aften og oplev fællesskabet, du skal være så hjertelig velkommen, fortæller koret.
Yderligere oplysninger kan fås ved korleder Mads Ferlev Jensby på telefon 28 95 14 10.
Koret synger allerede på torsdag den 16. januar klokken 19.00 i Hørmested Kirke.