Tårs er måske lille – men når der er fælles fodslag, så viser byen sin helt særlige styrke. Aktørerne bag Tårsdagene er allerede i fuld gang med forberedelserne til årets højdepunkt, som løber af stablen i uge 33 og 34. Det traditionsrige arrangement byder i år på både nye tiltag og elskede klassikere – og alle aldersgrupper kan finde noget at glæde sig til.
Udsolgt koncert åbner festlighederne
Festlighederne skydes i gang med manér fredag, når Wolf Camper danner rammen om den eksklusive sommerkoncert med Poul Krebs og band. Billetterne er allerede revet væk – et klart bevis på den store interesse og lokale opbakning. Publikum kan se frem til en aften fyldt med nærvær, musik og ægte sommerstemning – en smuk og stemningsfuld start på Tårsdagene.
Lørdag den 16. august: Markedsdag og veterantræf
Lørdagen bliver et sandt højdepunkt, når Butikstorvet forvandles til et mekka af liv, dufte og lyd. Dagen starter med rundstykker og kaffe fra Borgerforeningen – og i år er der også mulighed for at hilse på både Tårs Borgerforening og Tårs Erhvervsforening. De står klar til en snak og vil gerne høre borgernes og erhvervslivets idéer og ønsker for fremtidige tiltag i vores dejlige by.

Lørdagens program byder blandt andet på:
- Kræmmermarked med spændende boder
- Musikalsk underholdning på torvet
- FDF-lejrdag med aktiviteter, grillede pølser og vafler
- Veterantræf med flotte amerikanerbiler og paradekørsel fra Bypladsen
- Second Hand-marked i Forsamlingshuset
- Helstegt pattegris fra Tårs Slagterhus – fællesspisning og god stemning på Butikstorvet.
Uge 34: En ekstra uge med oplevelser
Tårsdagene stopper ikke her – for i uge 34 fortsætter festlighederne med oplevelser for både unge og ældre: havetraktortræk, historisk byvandring, fællesspisning, ungdomsaktiviteter og meget mere. Søndag den 24. august rundes festlighederne af med Brunch og Bevægelse ved Tårshallen, Team Taarshallen står for bevægelse og hygge, men byd endelig ind.
Hele programmet for Tårsdagene 2025
Fredag d. 15/8
- Kl. 20.00: Sommerkoncert med Poul Krebs & Band ved Wolfcamper (UDSOLGT)
Lørdag d. 16/8
- Kl. 9.00: Gratis kaffe og rundstykker på Butikstorvet – mød Borger- og Erhvervsforeningen
- Kl. 10.00–16.00: Kræmmermarked, FDF-lejrdag
- 10 Second Hand i Forsamlingshuset
- Kl. 13.00: Veterantræf bag Trafikkiosken
- Kl. 17.00: Helstegt pattegris på Butikstorvet (75 kr./kuvert)
Søndag d. 17/8
- Kl. 9.30: Morgenkaffe i Sognegården, derefter gudstjeneste i Tårs Kirke
- Kl. 10.30: Havetraktortræk ved Tårshallen
Mandag d. 18/8
- Kl. 18.00–20.30: SparkDæk på Bypladsen
- Kl. 19.00: Åben have hos Hanne Møller, Nybovej 4
Onsdag d. 20/8
- Kl. 19.00–22.00: Ungdomsskolens infoaften om HotSpot (fra 7. klasse til 18 år)
Torsdag d. 21/8
- Kl. 19.00: Historisk byvandring i Bredgade v. Eigil Jensen
– Efterfølgende kaffe i Sognegården – vi mødes ved byskiltet ved Teglværket
Fredag d. 22/8
- Kl. 18.00: Fællesspisning i Tårs Forsamlingshus (stegt flæsk m.m.)
- Kl. 19.00–22.00: Åbent hus i Ungdomsklubben
Søndag d. 24/8
- Brunch og Bevægelse – Team Tårshallen
Et program med noget for alle
Tårsdagene er et levende bevis på det stærke fællesskab, som kendetegner byen. Kombinationen af lokal opbakning, frivillighed og godt humør gør byfesten til noget helt særligt. Med nye indslag, stærkt samvær og gamle favoritter er der masser at se frem til.


