Det blev det helt store tilløbsstykke, da Taarshallen og Sparekassen Danmark i går fredag havde indbudt til kåring af “Byens Største Taberhold”.
Eftermiddagen og aftenen startede med udvejning af de 30 hold med hver 4 deltagere. Derefter kunne de med god samvittighed nyde en lækker fastelavnsbolle til kaffen.
Høj stemning, gode snakke og udveksling af 9 ugers slanketips prægede eftermiddagen, inden 254 spisende gæster sætte sig til bordet kl. 18 for at nyde hjemmelavede bøfsandwich.
Efter spisning var tallene lagt sammen, og det var tid til kåring af Byens Største Taberhold. Vinder blev “De Fede Fiduser”, Michael Elefsen, Kenneth Christensen, Louise Gadekær og Jesper Hjørringgaard, der på 9 uger tilsammen havde smidt 72,8 kg svarende til 15,12 procent af deres startvægt.
På 2. pladsen kom “Hurtige Fødder”, der havde smidt 11,38 procent og på 3. pladsen Tøndeholdet med 10,66 procent. De tre hold modtog flotte gavekort til en samlet værdi af over kr. 25.000,- til 4 af byens lokale butikker, Schhnd, Blomster Universet, Wolf Camper og XL byg Tårs.
– Fra Taarshallen siges der Tusind Tak for det flotte samarbejde omkring præmierne, tak til alle deltagerne og tak til alle, der har bakket op omkring arrangementet, lyder det fra Bjarne Holmbjerg.
Foto: Privat.