NordsøPostens udsendte har været så heldig at få muligheden for at spørge uddannelseschef Elida Westergaard fra Aalborg Tekniske Gymnasium (HTX) og et par af eleverne om den nye science klasse for sårbare unge, der startede den 1. august i år.
Elida Westergaard Christensen, 57 år, uddannelseschef ved Aalborg Tekniske Gymnasium siden december 2018.
Hvordan er dit arbejde her?
– Det er et rigtigt godt arbejde. Vi har fordelt det sådan på Aalborg Tekniske Gymnasium, at vi er 3 ledere, , som har hver vores ansvarsområde.
Noget af det som er mit ansvarsområde er at arbejde med de unge i forhold til trivslen på skolen. Så det er mig, der hjælper elevrådet, festudvalget, alle de her meningsfulde fællesskaber.
Jeg er derudover ansvarlig for 5 studieretninger, det er også noget som vi ledere har fordelt mellem os. Jeg er ansvarlig for studieretningerne naturens kemi, fysikkens verden, og beredskabslinjen, og industriel design. Selvfølgelig også den nye sciencelinje som jeg har været med til at få sat i gang.
Hvad er det specielle ved dit arbejde?
– Det bedste ved mit arbejde er at man får muligheden for at være tæt på både elever og lærere. Jeg kan godt lide at arbejde med elevernes trivsel. Jeg beskæftiger mig også meget med den pædagogiske udvikling, og er derfor ofte ude at se, hvordan undervisningen foregår.
Hvornår opstod ideen med en science klasse her i Aalborg, og hvor længe har den fungeret på skolen?
– Klassen startede den 1 august, men tankerne om den har spirret længe. Vi begyndte med at lave ansøgningen kort efter sommerferien sidste år.
Grunden til vi blev opmærksomme på det er, at vi har for mange unge mennesker som ikke får de tilbud, der er målrettet dem. Hvis jeg skal være helt ærlig banker vores hjerte for det, vi kender allesammen nogle omkring os, som har udfordringer.
Hvor mange er der i klassen og hvordan ser en normal skoledag ud for eleverne?
– Som udgangspunkt er de 15 elever i klassen, og max 20. Der er fast skema hver uge. Eleverne har omtrent de 17-18 timer om ugen, som er fordelt over de fem skoledage. Onsdag er den korte dag og starter altid ud med en lektietime, så man lige får samlet op på de ting der må være.
Vi har en kontaktlærer som er inde i klassen i starten af ugen og i slutningen af ugen. Han giver et overblik over hvad der skal ske henover de næste fem dage, og om fredagen samler han eleverne for at snakke om hvordan ugen er gået, og hvad der skal ske den næste uge.
Hvad lægges der særlig vægt på?
– I den her klasse samles lærerteamet hver onsdag, imens eleverne har lektietime. Noget af det som vi er særligt opmærksomme på er den enkelte elev, hvordan deres situation ser ud lige nu og her. Vi har meget fokus på at tingene skal gøres ensrettet. Vi lægger lektier op på den samme måde, og kommer med informationer i god tid.
Så struktur, forudsigelighed, og sparring med hinanden i forhold til eleverne er vigtigt for os.
Hvad er kriterierne for at blive optaget på sciencelinjen?
– Det er samme kriterier, som der er på alle de andre andre gymnasiale uddannelser. Hvis du ikke har gennemsnittet, for at komme ind på de gymnasiale uddannelser, skal du til en optagelsesprøve. Det samme gælder, hvis du ikke har taget din afgangsprøve, så skal du også til en optagelsesprøve. Du skal tilmed have en dokumenteret udfordring, for at blive optaget i klassen.
Derfor er det også vigtigt for os at understrege klart og tydeligt, at den her science-linje er en gymnasial uddannelse, på lige fod med de andre. Så kommer du ud herfra med et eksamensbevis, er du klar til universitetet.
Interview med to elever i klassen, der begge ønsker at være anonyme.
Pige, 16 år, Aabybro.
Hvornår hørte du først om Sciencelinjen?
– Jeg hørte om Sciencelinjen cirka et halvt/ et år før jeg startede, så omkring samtidig med, at jeg skulle vælge min studieretning.
Hvordan er det at gå her i klassen?
– Det er meget fedt. Jeg er interesseret i naturvidenskab, så det var derfor at jeg valgte HTX. Det har været svært for mig at gå i skole tidligere, og så hørte jeg, at man kunne få nogle kortere skoledage. Det er designet specifikt til os, så det passer rigtigt godt til mig.
Hvordan ser en typisk dag ud for dig her i klassen?
– Jeg kommer rimelig tidligt. Der er meget fred og ro indtil, dagen begynder. Alle sidder i små grupper og hygger sig. I timerne er der meget stille, og folk følger med i undervisningen. I frikvartererne laver vi forskellige ting. Nogle er ude og gå, andre spiller bræt og kortspil, så vi taler ofte sammen i pauserne.
Hvad er din plan når du er færdig med uddannelsen?
– Når jeg er færdig, så vil jeg tage en videregående uddannelse, hvor jeg vil studere medicinalkemi eller noget lignende.
Dreng 17 år, Hjørring.
Hvornår hørte du først om sciencelinjen?
– Det gjorde jeg i januar sidste år, hvor min studievejleder viste det til mig, da jeg ikke vidste hvad jeg skulle efter min 10. klasse. Det var egentlig godt, at jeg gjorde det.
Vi fik nyheder om at den her science-klasse var ved at blive oprettet. Der var ikke så meget information omkring det, men nok til at jeg tog beslutningen. Det her er første år, at den her klasse har eksisteret, så der er nok lidt tid til justering.
Hvordan er det at gå her i klassen?
– Det er dejligt. Der er relativt korte dage, fordi at det er en 4 årige i stedet for en 3 årig uddannelse, så vi kan bruge mere tid på det og være mindre stresset.
Undervisningen er klar og tydelig, så det er også godt. Der er roligt i den her del af bygningen, hvor vi ikke skal mingle os særligt meget med de andre, kun når vi har lyst til det.
Hvordan ser en typisk dag ud for dig her i klassen?
– Jeg kommer om morgenen fra Hjørring med offentlig transport, og så har vi undervisning der er tilpasset til os. Vi har typisk fri kl 11.30 eller senest klokken 13.
Det føler jeg også, at jeg har brug for pga. den lange transport, hvilket jeg bruger en time på om dagen hver vej.
Hvad er din plan, når du er færdig med uddannelsen?
– Det ved jeg ikke helt endnu, så det er noget jeg gerne vil blive afklaret med løbende.
Fakta
- Der er faste lærere i klassen med stor viden om diagnoser, og undervisning af forskellige elever med udfordringer.
- Man har reduceret lektiemængde, og hjemmeopgaverne påbegyndes oftest i timerne.
- Der er lagt pauser ind i skoleskemaet. Der kan være en hel dag bestående udelukkende af
pauser. - Der vil ofte være en SPS vejleder tilstedeværelse i undervisningen.
- Der stilles samme faglige krav og obligatoriske opgaver som på en almindelig science klasse, hvilket gør en studentereksamen fra Sciencelinjen lige så adgangsgivende til videregående uddannelser som andre gymnasiale uddannelser.