Ledelsen er forståeligt nok stolte over, at Steven James Larsson og Morten Lauritsen har sagt ja til endnu en sæson i spidsen for herrerne hos Tornby IF Håndbold.
Steven James Larsson og Morten Lauritsen har ifølge ledelsen skabt en kanon stemning i truppen, der gør, at der kæmpes hårdt til træning, så det er fedt at spille håndbold i Tornby.
Samme gode udvikling fortsætter også i næste sæson, hvor ledelsen glæder sig til at byde tilskuere, sponsorer, spillere og trænere tilbage i Tornby Hallen.