For tredje år i træk kunne Tornby Skoles aktivitetsudvalg slå dørene op til et stort julemarked i sidste weekend.
Der kom ifølge arrangørerne masser af gæster forbi, både små og store samt familier med flere generationer. Nogle var de kendte lokale, mens andre var kørt langt for at opleve stemningen på skolen.
Ikke færre end 500 æbleskiver blev serveret igennem den gamle skolebods luge. Tombolaen var udsolgt på rekordtid. 20 kg. ler blev brugt til at lave en masse fine juledekorationer i SFO’en.
Trine Møller Høybye Sørensen fra aktivitetsudvalget sender en stor tak til alle julemarkedets deltagere for deres fine stande – uden dem kunne det ikke lade sig gøre.
Desuden sender hun en stor tak til sponsorerne for de fine præmier til tombolaen, julequiz og slik til uddeling:
- Vandhuset Hjørring
- Nordsøen Oceanarium
- Hotel Strandlyst Badehotel
- Hermans Hule, Hjørring
- Fun Park
- Hirtshals Idrætscenter
- Skallerup Seaside Resort
- Keramiker Janice Hunter
- Restaurant Munch, Tornby
- Fjordline
- Festløven.dk
- Tornby Idrætsforening
- Kødboxen
- MovieHouse, Hjørring
- Købmandsgården, Tornby
- Nordsøproviant
- Også en stor tak for æbleskiver med tilbehør og varme drikke til:
- Brugsen, Tornby
- JDE Kaffe.
– Tak for besøget til alle jer gæster, der tog sig tid til at kigge forbi, tilføjer Trine Møller Høybye Sørensen.
– Overskuddet fra julemarkedet går til Tornby Skole. Vi er ved at samle penge ind til en ny bålhytte til gavn for hele byen og vi drømmer om en cykelbane på skolens legeplads. Derudover tilføres penge til elevernes kommende julefrokost på skolen samt indkøb af nye legetøj.
– Tusind tak til alle for jeres bidrag til dette, slutter Trine Møller Høybye Sørensen.


