Af Tania Lange
Tøtmosen 23
Hjørring
Bemærkninger vedrørende punkt 4 (og punkt 14-16) i dagsordenen for kommende byrådsmøde:
Det er glædeligt, at BFU-udvalget anmodede forvaltningen om at vurdere muligheden for at sikre, at børn kan optages på samme undervisningssted som deres søskende, uanset skoledistrikt. BFU udvalget har ikke ret til at træffe beslutninger om søskendegaranti og det er derfor dejligt at punktet bringes op på dagsordenen.
BFU har mulighed for at indstille dispensation at der til kommende skoleår dispenseres fra reglerne om optag af elever fra distrikter udenfor skoledistriktet ikke må udløse ekstra klasser, hvilket det også har valgt at gøre. Dette glæder mig meget. Jeg kan dog samtidigt også være bekymret for anbefalingen, nemlig selve formuleringen af den og at der lægges op til (som jeg læser det), at fremtidige dispensationer udelukkes. Ligeledes skriver forvaltningen under pkt. 16 (initiativretsforslag om søskendegaranti): I relation til forslaget om søskendegaranti:
”Det er administrationens vurdering, at dette element af initiativretsforslaget indgår i sagen, som Byrådet skal behandle under dagsordens punkt 4, idet der alene for skoleåret 2025/2026 er en søskendeudfordring på Højene og Bagterp Undervisningssteder.”
Her virker det som om, at administrationen mener, at udfordringen med afviste søskende udelukkende er et problem for skoleåret 2025/2026. Det har dog 2 gange før været en udfordring, hvor der også er givet dispensation (2020/2021 og 2022/23). Ses prognoserne for hvilke skoler, der ønskes, så kan det nemt komme til at ske igen de kommende år, hvorfor problematikken omkring skolerne og en evt. søskendegaranti ER yderst relevant og ikke alene for skoleåret 2025/2026, som administrationen beskriver. Ses dette sammen med BFUs anbefaling om, at der ikke gives dispensation fremover er det meget bekymrende.
Det er vigtigt med en dispensation for indeværende skoleindskrivningsperiode. Men det er også yderst relevant at finde en løsning på lang sigt- og her ser jeg en udelukkelse af fremtidige dispensationer og en afvisning af søskendegaranti ikke som vejen frem.
Forvaltningen har desuden vurderet, at der er en vis risiko for, at en søskendegaranti kunne medføre en afvisning af distriksbørn:
”Forvaltningen har desuden vurderet de afledte konsekvenser, herunder indflydelsen på kriterierne for optagelse i eget skoledistrikt. En søskendegaranti vil kunne medføre, at distriktsbørn, der ønsker et bestemt undervisningssted risikerer at blive henvist til et andet undervisningssted i skoledistriktet.”
Der er ikke nogen, der ønsker, at børn, der bor tæt på den ønskede skole ikke kan komme på skolen grundet andre børn, der har søskende på skolen i forvejen. Jeg tror næppe, at søskende vil tage alle pladserne. For at sikre børnene adgang burde det være afstanden til skolen og ikke selve distriktet, der afgør det. For hvordan kan det være rimeligt, at et barn uden søskende der fx bor i Lønstrup (og dermed i samme distrikt som Højene skole), altså en, der bor 15 km fra skolen, har fortrinsret på at komme på skolen fremfor fx min datter (og mange andre), der har 2 søskende på skolen og bor 1,9 km fra skolen (blot fordi man bor på den forkerte side af vejen 240 meter fra distriksgrænsen)? Det giver ingen mening. Det er dette vi er oppe imod. Her vil det ikke gøre den store forskel for barnet fra Lønstrup, om det skal fragtes til Højene Skole eller en anden skole, der har ledige pladser som fx Lundergaard eller Muldbjerg. Dermed ikke sagt, at de ikke også har ret til at vælge den skole, de ønsker, men prioriteringsmæssigt giver det ikke helt mening.
Administrationen skriver: ”Det er administrationens vurdering, at der ikke lovligt kan træffes beslutning i overensstemmelse med dette element af initiativretsforslaget på det forelæggende grundlag. Det anses som en skolenedlæggelse, hvis en skole ophører med at have egen skolebestyrelse, egen skoleleder og eget skoledistrikt. Derfor skal procedurerne for nedlæggelse af en skole iagttages, før der kan træffes beslutning i overensstemmelse med dette element.”
Dette ser jeg som et rent administrativt problem. Bare fordi distriksgrænserne fjernes (og der dermed opnås reelt frit skolevalg), så betyder det jo ikke, at en skole lukkes ud fra sund fornuft. Skolen har jo stadig nogen ledere, ja måske skal de mange lederfunktioner samles under en af de ledere.
Spørgsmålet er også, om der overhovedet er behov for en leder til administration, 1 leder for de små klasser, 1 leder for de store klasser og evt. også en leder for teknisk service, som så også har en leder (distrikslederen). Hvad med at sige, at fjerne distrikslederledet? For den daglige drift må man antage er de enkelte leders ansvar og at disse også i forvejen taler sammen. Så kan ledelsen enten samles et led højere eller en af lederne får hovedteten for at være leder for de øvrige.
Dette er mest et problem ved de større skoler, hvor der er en leder for indskolingen og en for udskolingen. De mindre skoler har i forvejen kun administrativ og en leder for klasserne (+ evt. teknisk service). Her er det oplagt at fjerne distriksleder-ledet og samle det under lederen for 0-6 klasse (som så bliver skoleleder). Der skal helt sikkert ændres i reglerne og der skal også opstilles regler for prioritering af, hvilke børn der har fortrinsret (her kunne det fx være den fysiske afstand til skolen (dette tilgodeser også tidligere distriksbørn til en stor grad, dernæst elever med søskende osv.). Det er nok en ny sammensætning/nye regler om, hvordan skolebestyrelsen skal sammensættes.
Det vækker undring, at borgmesteren i optaktsmødet hos HAS oplyser, at der ikke er plads på Vrå, Bagterp og Højene skole. Der er rent faktisk plads på Højene skole, hvor kommunens egne oplysninger viser, at der er 5 ledige lokaler i kommende skoleår- og dette uden, at der er større klasser, der skal flytte lokale (ligesom det vi være nødvendigt på Bagterp skole for kommende skoleår).
Adminstrationen skriver selv ” Bygningsmæssigt vurderes det, at der er tilstrækkelig kapacitet på de fleste skoler i kommunen, dog med udfordringer på Bagterp og Vrå Undervisningssteder, hvor ekstra kapacitet vil kræve ombygning eller midlertidige løsninger.”
Det borgmesteren oplyste i interviewet er dermed ikke helt korrekt. Det er nok en forseelse, men jeg føler det nødvendigt at gøre opmærksom på dette. Dermed ikke sagt, at det ikke er et reelt problem på Vrå og Bagterp skole. Når borgmesteren siger, at forældrene ønsker dispensation fra, at der ikke er plads er dette jo ikke helt korrekt. Der ønskes dispenstation for, at søskende kan udløse en ekstra klasse.
Der er ikke plads på Bagterp, men der er på Højene og dette burde man altså adskille i forklaringen borgmesteren giver. Jeg er klar over det er et interview og man kan komme til at blande ting sammen, men det er vigtigt at gøre denne forskel synligt alligevel, for at undgå misforståelser. Det er på ingen måde at udøve ”hetz” mod nogen, der jo også bare gør deres arbejde efter bedste evne.
Jeg vil også gerne sætte spørgsmålstegn ved følgende: ”Hvis en dispensation gives for skoleåret 2025/26, vil det kræve to ekstra klasser til en samlet årlig merudgift på 1,3 mio. kr. og over en tiårig periode vil udgiften være 16,3 mio. kr.”. Ja, hvis der fortsat gennem alle 10 skoleår vil være 2 ekstra klasser på 2 skoler, så vil det over de 10 år medføre en ekstraudgift på 16,3 mio. kr.
Erfaringen viser dog, at det meget hyppigt sker, at klasser efterfølgende lægges sammen, så vil den ekstra omkostning også forsvinde. Jeg vil vurdere det usandsynligt, at begge klasser fortsætter uden at bliver lagt sammen. Hvis ikke, så er det forhåbentligt et udtryk for flere tilflyttere til netop de områder, hvilket jo også er ønsket siden man udstykker grunde i disse områder og reklamerer med tilflytning.
Jeg er godt klar over, at økonomien er stram. Administrationen vurderer at ”En permanent søskendegaranti vil med udgangspunkt i de seneste års indskrivningstal betyde oprettelse af mellem én halv og én hel ekstra klasse om året, hvilket medfører en årlig merudgift på mellem 0,4 og 0,8 mio. kr. Ved fuld indfasning vil en søskendegaranti på alle klassetrin således medføre 5-10 ekstra klasser og en årlig merudgift på 4-8 mio.kr.”
Allerede næste år vil den ekstra omkostning på 2 klasser som i år være noget lavere og også i fremtiden forventes det ikke at elevtallet stiger generelt. Fremfor at se børn og børnefamilier som udgifter, så burde de ses som investering og ressource, som får mere ungt liv i kommunen (og dermed også skattekroner). Gode vilkår for børnefamilier og tilflyttere bør være højere også set på baggrund af, at Hjørring Kommune lige nu desværre ikke er en kommune, der oplever tilflytning. Dette vil være med til at gøre kommunen mere attraktiv. Om det nu er i form af søskendegaranti eller frit skolevalg.
Borgmesteren siger også, at han frygter, at de små skoler vil opleve, at der ikke vil være nok børn på skolen grundet frit skolevalg. Det er min opfattelse, at de familier, der ønsker en bestemt skole nuværende også ønsker denne i indskivningen og ikke vælger den lokale skole til grundet distriksgrænser, men grundet at skolen er tættere på bopælen og en mindre skole også har færre elever, hvilket jo er en fordel for trivslen og læringen i sig selv, når klasserne er mindre. De vil derfor ikke vælge en skole udenfor nuværende distrikt fremfor den lokale skole, bare fordi det pludselig bliver en mulighed, for det er det jo også nu, og dem der ønsker skolerne, ønsker dem også nu. Der vil ikke være væsentligt frafald på skolerne af den årsag.
Jeg bliver forarget over borgmesteren siger: ”…et undervisningssted uden ret mange elever, der falder kvaliteten”. Dette er rent ud sludder (undskyld sproget). En skole med få elever leverer ikke dårligere kvalitet, fordi der er færre elever. I Hjørring Kommune har man valgt at pengene ikke følger antallet af elever, men antallet af klasser. Så der er samme mængde penge, selvom klassen er mindre.
Jeg synes så personligt, at man evt. kunne undervise små klasser sammen fx 0. klasse og 1. klasse. Det gavner alle, børnene lærer af hinanden og man kan holde fast i små skoler, selvom de har få elever. Derudover kan skoler (typisk på landet) noget helt særligt: tilbyde mere tid mellem lærer og elever. Færre elever har jo den fordel, at der er mere tid til den enkelte- en af årsagerne til at mange vælger privatskolerne til. Så at sige, at undervisningssteder uden mange elever har lavere kvalitet, det er simpelthen ikke korrekt.
Der har været mange løsningsforslag på banen fx har der været rejst ide om, at større elever kunne samles på skoler med mindre tilslutning som fx Muldbjergskolen fra 6. eller 7. klasse. Muldbjerskolen bliver ofte fravalgt af forældre grundet de trafikale udfordringer. De små elever vil ikke sikkert kunne færdes i skole grundet den høje trafik og ofte kaotiske forhold ved skolen om morgenen (ifølge forældre, der fravælger), men større elever vil jo godt kunne færdes sikkert, da de er mere trafikerfarne og modne. Dette vil også aflaste fx Bagterp eller Højene skole ift. kapacitet.
Det kunne fx være elever, der kommer fra andre skoler (der kun går til 6./7. klasse- eller større elever generelt) og alligevel flytter skole og alligevel har længere transportvej. Det vil også give plads, så ting som at flytte specialklasser ud på landet slet ikke skal være et løsningsforslag.
Jeg håber I (byrådet) vil stemme for en dispensation for skoleåret 2025/2026. Men IKKE for at der ikke kan gives dispensation fremover.
Jeg håber I (byrådet) vil stemme for en belysning af muligheder for at åbne op for, at søskende kan udløse en klasse mere, en søskendegaranti, et reelt frit skolevalg (ingen distrikter) eller andre løsninger på området.
Der skal findes en løsning for at det også fremover er attraktivt at bo i og flytte til kommunen.
