Af Tania Lange
Tøtmosen 23
Hjørring
Da jeg mødte op til byrådsmødet i Hjørring denne uge, blev jeg ærligt rystet. Hvor der tidligere har været to stolerækker til tilskuere, var der nu kun én. Antallet af pladser til os borgere, der ønsker at følge demokratiet live, er blevet halveret – uden nogen form for offentlig forklaring.
I stedet har man stillet en storskærm op i borgerservice, hvor man kan følge mødet på afstand. Men det er ikke det samme. At være fysisk til stede i byrådssalen giver et helt andet indtryk – man mærker stemningen, ser reaktionerne og følger debatten uden filtre. Det handler ikke kun om lyd og billede, men om nærvær og gennemsigtighed.
Kommunen har da også forinden lagt et opslag op på facebook, at der holdes byrådsmøde og at dette kan overværes i byrådssalen og hvis der ikke er plads nok, kan mødet følges i borgerservice (i øvrigt er det aldrig før nævnt i lignende opslag om byrådsmøder, at der måske ikke er plads nok, her opfordres der til at komme eller følge med hjemmefra).
Intet ord, hvorfor man løber risiko for ikke at kunne få en plads i byrådssalen. Det plejer jo aldrig at være et problem at få en plads. Det er et selvskabt problem, at der ikke er pladser nok. Det er som om, man allerede da denne tåbelige beslutning blev taget viste, at det var forkert og med opslaget forsøger at skjule det eller slukke ildebranden, man selv har startet. For så var det jo meldt ud.
Hvad er årsagen til den nye begrænsning? Der har ikke været uro blandt publikum – vi borgere sidder stille og lytter. Det er snarere blandt byrådsmedlemmerne, man kan opleve fnisen, øjenrullen og små interne kommentarer, når visse kolleger taler. Så hvad er det egentlig, man forsøger at skærme af?
Der bliver i forvejen jævnligt slukket for livestreamen, når noget “uønsket” sker. Er det censur? Det er i hvert fald ikke åbenhed. Og nu skærer man altså også ned på den fysiske adgang. Hvad bliver det næste? Lukkede døre? Ikke-transmitterede møder? Kun tørre referater, der fortæller, hvad der blev besluttet – men ikke hvordan?
Det her er ikke bare en logistisk ændring. Det er et skridt væk fra det åbne folkestyre. Et demokrati har intet at frygte fra engagerede borgere – tværtimod.
