Arbejdet med områdefornyelsen i Tversted fortsætter lige nu med vejarbejde i området ved Spar Købmanden og Aabo Camping.
Vejen asfalteres, og det er nu tydeligt, hvordan vejens bredde ændres fra otte til seks meter.
Det betyder blandt andet en indsnævring af vejen ud for købmanden, hvor cyklister ledes fra den brede vej ind på en smallere vej. Pladsen bliver trang, og der vil muligvis opstå farlige situationer, når sommerens mange cyklister skal finde plads blandt bilerne.

Der bliver i hvert fald brug for tydelig skiltning, der advarer såvel bilister samt cyklister med og uden motor om den smalle vej.
I T-krydset ud for købmanden og med afkørsel til blandt andet Aabo Camping er en anden ændring, at venstresvingsbanen, som blev lavet for en del år siden af hensyn til trafiksikkerheden, fjernes i forbindelse med områdefornyelsen.

De stadig større campingvogne må, som andre på asfalten, væbne sig med tålmodighed og udvise ekstra forsigtighed.
Til gengæld får gående gode forhold på den cirka én kilometer lange strækning fra købmanden til Tannishus med et 3,5 meter bredt fortov, dog afbrudt af parkeringslommer, i vejens solside i eftermiddags- og aftentimerne.
Promenaden laves i modsatte side af, hvor hovedparten af vejens forretningsdrivende holder til, så der bliver også en del gående trafik på tværs af vejen.
Gad vide om det er en” Kjøvenhavner” som er vant til at slentre på “Strøget”, der har sat alt det her bil fjendske igang…..🤔
Næppe, det er et fælles projekt for lokale i Tversted
Nixon bixen det er ej…..
Hermed har de min tilladelse til at cykel på det brede fortov .Hilsen ham med bassethunden