Restaurant Tannishus i Tversted jazzer som tidligere omtalt også i denne uge og præsenterer onsdag klokken 20.30 Karolines Kapel med spisning fra klokken 18.
Karolines Kapel spiller iørefaldende underholdende vokaljazz; swing, blues og latin og fortolkninger af amerikanske film- og musicalklassikere fra 30’erne, 40’erne og 50’erne tilsat bandets egen lyd og arrangementer.
På den hyggelige, intime scene på Tannishus kan du onsdag opleve Karolines Kapel bestående af fem professionelle musikere; Karoline Leistiko (vokal), Steen Amstrup (guitar), Steffen Bruun (guitar), Anders Emil Jensen (kontrabas) og Morten Ilsøe (trommer).
Du kan har både se og høre mere om Karolines Jazzkapel.
For 300 kroner får du foruden dejlig jazz også denne lækre tre-retters menu fra Restaurant Tannishus:
- Citrusrimmet kammuslinger med syrnet fløde, æble, persilleolie og brødcroutons
- Ribeye af okse med fyldt tomat, svamperagout og estragonsauce
- Passionfrugtbudding med ingefærfløde, lime og chokoladeis