Mille Grønkjær Bruun kan kun sige, at årets Stafet for livet og Team Grønkjærs indsamling var en kæmpestor succes.
– Holdet slog så mange rekorder, og Via og jeg ved slet ikke, hvordan vi skal få takket nok for den store opbakning. Aldrig har vi indsamlet så meget. Via og jeg er utrolig taknemmelige over den kæmpe støtte som holdet og deltagerne har modtaget. Sikke et sammenhold der har været for den gode sags tjeneste – Kræftens Bekæmpelse. Sikke en forskel vi kan gøre i samlet flok, lyder det fra Mille Grønkjær Bruun.
– Vi samlede 1.250 kr. ind i 2016 – det første år, hvor vi deltog. Det var kun deltagerbetalinger, 12 voksne og 1 barn. Året efter kom vi på 6.450 kr., 28 voksne og 7 børn. Her startede jagten på sponsorer og et større beløb til Kræftens Bekæmpelse. I år endte vi på hele 58 deltagere på holdet, 50 voksne og 8 børn. Den vildeste tilslutning til holdet til dato. Kan oplyse, at Team Grønkjær i de 8 år, som vi har deltaget i, sammenlagt nu har indsamlet i alt 263.805 kr. til Kræftens Bekæmpelse, uddyber Mille Grønkjær Bruun..
Næste år har Stafet for livet 10 års jubilæum, men Team Grønkjær har ”kun” 9 års jubilæum, så der skal nok gøres lidt mere ud af pyntningen af teltet.
– Vi var ikke med det første år Stafet for livet blev afholdt i Hjørring, men efterfølgende er det jo kun gået en vej og det er opad. Mange har allerede tilkendegivet, at de vil deltage på Team Grønkjær næste år og det er Via og jeg meget glade for, vi er nemlig også klar til Stafet for livet 2024. Man kan roligt sætte kryds i kalenderen den 24.-25. august 2024. Hvis man ikke kan vente med at komme til at gå inden da, så vil Via og jeg lave et par betalingsgåture. Den første vil komme til at foregå her sidst på efteråret. Vi håber på sidst i oktober. Så hold øje med vores Facebook gruppe – Team Grønkjær, lyder det videre fra Mille Grønkjær Bruun.
– Det blev et utroligt fantastisk godt døgn på Dyrskuepladsen i Hjørring. Der var et utrolig godt sammenhold og rigtig mange kom og gik. Vejret var med os – kun 5 dråber vand. Natten var lidt kølig, men så var det godt, at der kunne købes lækker natmad fra Lophave Hereford – Gullash suppe. Der blev hygget med alt muligt lækkert og alle var glade for det dobbelt så store telt.
– Det koster 3.600 kr. for leje, opsætning og nedtagning af teltet. Vi havde solgt diverse ting i løbet af året, solgt hjemmelavede ting og modtaget pant, så vi havde penge til teltet i år. Men vi vil allerede gerne nu komme med en lille opfordring vedrørende udgiften til teltet næste år. Hvis der er nogen, der kender en person eller et firma, som kunne tænke sig at støtte os med lidt økonomisk hjælp til leje af teltet, så er vi de glade modtagere af store som små beløb. Man kan kontakte Via Grønkjær Hansen eller Mille Grønkjær Bruun.
– Til Stafetten havde vi igen en børnespillebod og den var igen et hit, så den er kommet for at blive. Ligeledes gik det med voksenspilleboden – den er også kommet for at blive. Vi har så mange dejlige privatpersoner, som vi sender en kæmpestor tak til, fordi de havde sponsoreret kage, chips, slik, boller, kaffe, smør, marmelade og rundstykker m.m. Uundværlige lækkerier som gør, at vi kan komme igennem døgnets 24 timer.
– Ligeledes skal vi takke tusind gange til de skønne butikker, som også støtter op om vores vigtige fornødenheder.
– Tusind tak til: Tornby Hallens Cafeteria v/Carina og Thomas som udlånte deres saftmaskine og sponserede saft til hele holdet. Sparekassen Danmark Vrå som sponserede vand og papkrus til hele holdet samt pålæg, mælk, juice til søndagens morgenmad. SuperBrugsen Vrå som sponserede paptallerkener til hele holdet og pålægschokolade til søndagens morgenmad. Konditorbageren i Hirtshals som sponserede en flot stor hindbærsnittekage til holdet. Netto som sponserede juicebrikker og Corny bars til hele holdet. 365 som sponserede frugt til hele holdet. Dagli’Brugsen Tornby som sponserede vand til hele holdet.
– Mange deltagere på holdet havde runde-/km-sponsorer, så der blev gået en hel del og flere lavede personlige rekorder. Det indbragte faktisk næsten 41.000 kr. Det viser, at det betyder rigtig meget, at man støtter deltagerne enten som runde- eller km-sponsor. Det gør en rigtig stor forskel og tusind, tusind tak til alle jer der har støttet holddeltagerne i kampen om runder/km. Hele holdet gik sammenlagt 1068 km – altså 2035 runder – hvilket også var en rekord.
– Igen i år leverede Jette Vinther og Hanne Vinther meget store beløb til holdet. Jette havde lavet 4 gåture inden Stafetten som indbragte 6800 kr. Hun havde også skaffet mange personlige støttere og i alt kunne hun aflevere 13.000 kr. til holdets indsamling. Hanne havde været ude og fået mange km-sponsor samt faste beløb fra sine personlige støttere. Hun kunne aflevere 8500 kr. til holdets indsamling. Kæmpestor tak til jer 2 søstre.
– Til sidst og ikke mindst så skal alle de butikker og firmaer, som støtter os med gaver, gavekort og pengebeløb have en enorm kæmpestor tak. Det betyder så meget, så vi kan lave auktioner og have spilleboderne på pladsen og derved indsamle mange penge, slutter Mille Grønkjær Bruun.
Tusind tak til:
- Duusgaard Coating
- Tøjeksperten, Hirtshals
- Abstrakt
- Café Møller
- Pia Harbo
- F.A. Tømrer/Snedker v/Jesper Hjermitslev
- Marineshaft A/S
- Tornby Hallens Cafeteria v/Carina & Thomas
- Hirtshals Fysioterapi ApS
- Krøltoppen
- Kaj Jensen Optik
- Lilleheden A/S
- Hirtshals Apotek
- B&B by the Sea Hirtshals
- Ret & Vrang
- Malerfirmaet Jeppesen
- Netto, Hirtshals
- SuperBrugsen, Hirtshals
- 365, Hirtshals
- SuperBrugsen, Vrå
- Sparekassen Danmark, Hirtshals
- Sparekassen Danmark, Vrå
- Jyske Bank
- Spar Nord
- Mimosa
- Diva
- Bygma
- Klipperen/Frisør Udbö
- Træstuen i Lønstrup
- Hirtshals Kro og Restaurant
- Tøjeksperten, Hjørring
- Ostemanden Nørregade
- Jytte Meier, Tronsmark Gl. Skole, Galleri & Kunstværksted
- Wellness Center Hjørring
- Klinik Pia Højrup
- Lise Svendsgaard – Acces Bars
- Tina Nøhr Risager – Kunst & Interiør
- HAVS Nørlev Strand
- VivereCPH
- Hirtshals Stevedore ApS
- Heidi S
- Gavehjørnet, Hirtshals
- Dagli’Brugsen, Tornby
- Cassiopeia Sailing
- Kennel Sopwith Camel
- Hirtshals Bowlingcenter
- AC Cykler
- North Atlantic Shipping ApS
- Ny Form
- Bog & Idé
- Høj Data
- Nordsøen Oceanarium
- Café Bawærk
Foto: Privat.