Team Hjørring udvælger i foråret 2024 et nyt ungdomshold på 15 skoleelever fra hele kommunen. De 15 heldige får en ny racercykel med alt udstyr og cykeltøj og skal sammen med et trænerhold på 6 voksne, samt 50 voksne på 2 andre hold, forberede sig på den ultimative cykeltur på 1500 km fra Hjørring til Paris i juli måned 2025.
Du har måske allerede set TV-serien ”Modgang og Medvind” om de 15 unge der klarede strabadserne i juli 2023? Eller måske har du venner fra din skole der har været med?

Team Hjørring kommer på besøg på skolerne i marts og april for at orientere om projektet. Vi holder også et informationsmøde den 9. april kl 19-20.30.
Tilmelding nødvendig. Gå ind på www.team-hjoerring.dk og tilmeld dig allerede nu eller skriv en mail til [email protected]
Er du 18 år eller derover er Team Hjørring måske også noget for dig
– Vi tilbyder et unikt socialt fællesskab med frisk luft og kæmpe udfordringer. Vi sørger for træningsmuligheder helt frem til turen til Paris i juli 2025, lyder det fra Team Hjørring.
– Har du lyst til at bidrage som deltager på serviceholdet hører vi også meget gerne fra dig. Serviceholdet deltager primært de sidste uger før, og selvfølgelig på selve Paristuren.
Meld dig til informationsmøde for voksne den 4 april 2024 kl 19.00 på Bryghuset Vendia, Markedsgade, Hjørring
Tilmelding på www.team-hjoerring.dk eller til [email protected]
Fik du ikke tilmeldt dig kommer du bare alligevel
Kom og bliv inspireret og motiveret – så skal vi nok sørge for at skabe rammerne for dit livs eventyr.

Foto: Team Hjørring.

