Hav Line er State of the Art i måden laks håndteres helt fra slagtning og til levering hos kunder og Hirtshals ligger verdens største lakseterminal, der er bindeleddet mellem opdrætter og producenter.
På terminalen ankommer der typisk 2 skibe pr. uge (mandag og torsdag), og så snart skibet ankommer pakkes lasten og en typisk produktion tager mellem 14-28 timer afhængig af lasten og fiskens størrelse.
I den tekniske afdeling er de et lille hold på 5 mand, der står for drift og vedligehold af hele anlægget som blaandt andet indeholder:
- Moderne pakkeri, hvor fiskene sorteres og pakkes
- Linje med robotter og palletering
- Isproduktion
- Køle og fryseanlæg
- ABA- og sprinkleranlæg med dieseldrevne pumper, der dækker 3 virksomheder
- 8.100 m3 bygninger
- Varmeinstallationer, ventilationsanlæg, server og netværk
Vi søger nu en tekniker til holdet og gerne en industrielektriker/automatikmekaniker, der kan hjælpe os med de elektriske opgaver på anlægget. Uddannelse er på ingen måder afgørende – det kan lige så vel være en mekaniker eller lignende med erfaring inden for fejlsøgning på elektriske systemer, og som har mod på at lære robotter, QR-scannere og div. styringer at kende. Herudover skal du også være indstillet på at indgå i det daglige vedligehold af anlæg og bygninger.
Vi forventer af vores nye kollega
- At du vil være en del af et godt teknikerhold og bidrager positivt hertil.
- At du er stærk med PC og har mod på at lære div. programmer og styringer, da det kan blive et af ansvarsområderne.
- At du vil være med til at indføre nyt vedligeholdsprogram og skabe struktur i, hvordan afdelingen skal ende med at se ud.
- At du kan være fleksibel ift. arbejdstider, da der skal forventes aften- og natarbejde – der skal altid være teknikere under produktion, og vi er 5 mand, der skal “jonglere” det ind i vores afdeling.
- At du kan deltage i en vagtordning hver 4-5 uge. (Ingen faste opgaver, kun udkald og det sker sjældent)
Til gengæld tilbyder vi
- Et arbejde i en virksomhed, der vil det bedste
- En afdeling, der skal til at bygges op, og der er stor indflydelse i, hvordan vi bygger det op
- En afdeling, hvor uddelegering af ansvar og fælles beslutninger er nøgleordene
- En attraktiv lønpakke
- Stor frihed i veksling mellem arbejde og fritid
Ansøgning
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og der vil løbende blive holdt samtaler – ring eller skriv til Christian Nielsen på Christian@havline.no og mobil 2071 1902.
Søg stillingen via ansøgningsknappen nedenfor.
Jobbet søges her via QuickApply på Jobindex.
Læs mere her om Hav Line.