Nordjyllands politi oplyser, at der var tekniske problemer forud for togulykken onsdag eftermiddag i Hirtshals.
Her blev en bil ramt af et tog på jernbaneoverskæringen på Søndergade. Føreren af bilen, en 35-årig mand, kom alvorligt til skade, men er uden for livsfare.
Et vidne, der kørte bag den forulykkede bil, fortæller ifølge Nordjyllands politi, at der ikke var lys i signalsystemet, og bommene ikke gik ned.
Derfor kørte bilen ud og blev ramt af toget.
Bilisten gjorde intet galt
Ifølge Nordjyske Jernbaner, som ejer strækningen, så peger alt på, at bilisten kørte efter bogen.
– Intet tyder på, at bilisten har gjort noget galt, siger Peter Hvilshøj , direktør i Nordjyske Jernbaner.
Politiet afsluttede onsdag aften undersøgelsen af ulykkesstedet sammen Haverikommissionen og en bilinspektør.
Nu er Nordjyske Jernbaner i gang med at indsamle deres information, og det overdrager de til Havarikommissionen.