Den nuværende tekniske chef har valgt at gå på pension, og vi søger derfor en leder til vores tekniskafdeling, som dækker 2 fabrikker, Brdr. Schlie´s fiskeeksport A/S og Leroy Schlie A/S. Virksomhederne er en del af Leroy Seafood Danmark A/S. Virksomhederne fremstiller fiskeprodukter til det danske og europæiske marked.
Om jobbet
De vigtigste opgaver bliver at holde vores udstyr kørende. Opgaverne består af:
- Reparation og vedligehold af alt fra vores bygninger til vores produktionslinjer og procesanlæg.
- Kontakt til eksterne service leverandører.
- Sikre overholdelse af lovgivning på diverse udstyr.
- Efterlevelse af interne kvalitetsstandarder.
- Løbende udvikling og effektivisering af vores produktionslinjer.
- Foruden dig er der to dygtige medarbejdere i afdelingen.
Kvalifikationer og kompetencer
- Du er uddannet smed, mekaniker, maskinmester, el. lignende.
- Kendskab til fejlfinding på automatiserede anlæg.
- Erfaring med vedligehold og reparation, både mekanisk og elektrisk.
- Kendskab til køleteknik
- Praktisk tilgang til problemløsning, og ikke bange for at handle.
- Kendskab til fødevareproduktion er klart et plus.
Du vil indgå i et team af engagerede medarbejdere, på en spændende international virksomhed som er under konstant udvikling.
Vi ser frem til at høre fra dig. Send os din ansøgning via Quick Apply under ”søg jobbet online” nedenfor.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Jens Moltsen på telefon 4037 1787.
Jobbet søges her via QuickApply på Jobindex.
Kilde: Jobindex.