Det gamle og stormramte telt Bølgen var igennem dets mange år på Sydvestkajen blevet et symbol for de helt store arrangementer og events i Hirtshals.
Som omtalt i søndags, hvor den store bærende konstruktion blev samlet nedenfor Trappen, skulle selve teltet rejses mandag, hvilket også med hiv og sving skete.
Mange vil muligvis undre sig over udseendet, som er bestemt meget forskelligt fra Bølgen. Bortset fra farven blå og Spar Nords navn og logo på taget, ligner det slet nye slet ikke Bølgen.
Det var imidlertid ikke muligt indenfor en økonomisk overkommelig ramme at få et telt som det gamle, da regler og procedurer omkring sikkerhed er blevet langt strammere.
Der er dog ingen tvivl om, at vi nok skal få både glæde og gavn af det nye telt, som er lidt mindre end det gamle, men til gengæld rummer mulighed for udbygning, da der er plads til det ind mod skrænten.
Allerede den 23. maj kommer teltet til at huse scenen Thunderdome ved Naturmødet 2024. Derefter følger som bekendt Musik Under Trappen og Hirtshals Fiskefestival.
Link til tidligere artikel
Havnebyens store events kan snart holdes i et helt nyt telt fra Kibæk