Musicalen The Greatest Showman følger den visionære P. T. Barnums farverige liv i 1800-tallets New York, som fra barnsben var særlig fantasifuld og havde store drømme.
Da Barnum narrer banken til at låne ham penge, åbner han et museum, hvor folk kan komme og se alle landets særlinge samlet på samme sted. Disse inkluderer Den skæggede dame, Den irske kæmpe og Verdens tungeste mand.
En snobbet anmelder bruger ordet ”cirkus”, da han skriver om sin misbilligelse for museet. Barnum tager ordet til sig og skaber et succesfuldt show med sang, dans og trapezkunst.
Sangene synges live og er skrevet af mændene bag det tidligere musical-hit La La Land. Hugh Jackman har erfaring med musicals fra sin Oscar-nominerede præstation i Les Misérables, mens Zac Efron både sang og dansede i High School Musical-filmene.
The Greatest Showman har fået tre Golden Globe-nomineringer for Bedste komedie/musical, Bedste skuespiller til Hugh Jackman og Bedste originale sang.
Medvirkende: Hugh Jackman, Michelle Williams, Zac Efron, Rebecca Ferguson
Instruktør: Michael Gracey
USA, Kina, 2017
DCP, 105 min.
Engelsk dialog
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
The Greatest Showman vises ved Open Air Bio på Torvet ved Lønstrup Café Bio. Filmen vises lørdag den 6. september fra kl. 21 til 23. Gratis adgang. Bare mød op til en fest på torvet med masser af god musik. Baren lukker, når den sidste går hjem.
Lønstrup Café Bio er en forening, drevet 100 procent af frivillig arbejdskraft. Hvis du ikke allerede er medlem kan du blive det ved at klikke her. Så er du med til at bevare en perle i Lønstrups og hele Hjørring Kommunes kulturliv.
Kilde: Det Danske Filminstitut og Lønstrup Café Bio.

