Folketingsvalget tirsdag betød også et farvel til Orla Hav, som ikke genopstillede efter at have været Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Nordjyllands Storkreds fra den 13. november 2007.
– Vi havde et rigtig godt samarbejde med Orla Hav, som tog sig tid til at besøge os i Hjørring flere gange. Han kæmpede hårdt for en fælles mærkesag, nemlig øget digitalisering også i det offentlige. Det glæder os, at administrerende direktør i Dansk erhverv, Brian Mikkelsen, også er fortaler for øget digitalisering, som blandt andet vil lette arbejdsgange og dermed frigøre varme hænder.
Det siger Ivan Lindgren Hansen, som er direktør i Hjørring-virksomheden ThermIT, der producerer bæredygtig digital temperaturovervågning af blandt andet medicin på apoteker og sygehuse og fødevarer på restauranter, offentlige køkkener, plejehjem med videre. Patientsikkerhed og fødevaresikkerhed er nøgleord.
– Vi er glade for, at der bliver endnu mere fokus på digitalisering. Brian Mikkelsen er udpeget til Digitaliseringsrådet, nedsat af regeringen. Det glæder både Brian Mikkelsen og ThermIT, for digitalisering skal endnu højere op på den politiske dagsorden, forklarer Ivan Lindgren Hansen.
Orla Hav var tidligere sit partis fødevareordfører og på det seneste erhvervsordfører og medlem af folketingets klima, energi og forsyningsudvalg.
– Det glæder det mig meget, at ThermIT målrettet arbejder med FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling med nøgleord som fødevaresikkerhed, energibesparelse og mindre madspild, udtalte Orla Hav blandt andet efter et besøg i Hjørring.
Orla Hav var som partiets fødevareordfører i 2014 med til at få indskrevet og dermed blåstemplet elektronisk egenkontrol i det store Fødevareforlig 4 gældende fra 2019.
– Inspirationen tilskrives ThermIT og det faktum, at driftssikre teknisk/digitale løsninger er mere hensigtsmæssige og valide end menneskeaflæste termometre, hvor aflæsningen påvirkes af åbne døre og menneskelige fejlkilder, fastslog Orla Hav.
Han blev inspireret af et testforløb på Plejecenter Bøgely i Løgstør afsluttet i 2014. Forsøget med temperaturovervågning og elektronisk egenkontrolprogram foregik i samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune, Firma ThermIT, Anticimex, og Lab. X. – et vækstforumprojekt i samarbejde mellem SOSU Nord, AAU og UCN.
Plejecenter Bøgely anvender fortsat ThermITs system til at frigøre varme hænder fra manuel aflæsning og registrering til pleje og omsorg, øget fødevaresikkerhed, mindre madspild og lavere energiforbrug.