Statsautoriseret revisor Thomas Hoff er blevet udnævnt som Partner i rådgivnings– og revisionsvirksomheden BDO.
Thomas sidder på BDO’s lokale kontor i Hirtshals, der dagligt rådgiver erhvervsdrivende i Vendsyssel inden for alt fra revision og regnskab til skat, moms og forretningsudvikling.
Thomas Hoff blev uddannet statsautoriseret revisor i november 2021. Han startede som trainee hos BDO i Hirtshals tilbage i 2010. Thomas har en bred erhvervserfaring med rådgivning og revision af små og mellemstore virksomheder inden for særligt fiskeri, iværksætteri og produktionsvirksomheder.
Thomas er født og opvokset i Hirtshals, og efter at have været bosat i Aalborg i en periode, er han nu flyttet tilbage til Hirtshals, hvor han bor med sin kæreste Nanna og deres datter Nora på snart 2 år. Thomas er aktiv i lokalt erhvervsnetværk, og fritiden går med løb og padeltennis.
På BDO’s kontor i Hirtshals beskæftiger i alt 19 medarbejdere. Kontoret er beliggende centralt i Havnegade på Hirtshals Havn.