Af Thomas Klimek
Hjørring
Danmarks ”Viktory” har alt mulig grund til at være stolt og ja, grædefærdig over sin præstation i Tokyo i går. Viktor Axelsen har målrettet arbejdet frem mod dette OL siden skuffelsen for fem år siden ved de sidste olympiske lege.
Men Axelsen var ikke den eneste, der blev olympisk mester i går. For spejler man sig i Axelsens store guldmedalje ser man de 706 danske badmintonklubber, der er drevet af frivillig arbejdskraft.
Axelsens succes er naturligvis frem for alt drevet af et særligt talent, vilje og ærgerrighed for at ville vinde, men da Axelsens trådte op på skamlen, stod han på skuldrene af over 100.000 danske foreninger og endnu flere frivillige danskere, der hver eneste dag ”tager ned i klubben eller foreningen.”
Hvad fyldte i Axelsens hoved i sekunderne efter triumfen? Det gjorde den forening, hvor det hele startede. Axelsen sagde til DR Sporten; ”Jeg kan huske i OBK (Odense Badminton Klub), jeg slog bolde op til mig selv og sagde, at det var OL-finalen. Nu har jeg fandeme gjort det!”
Det er nok ikke svært for de piger og drenge at komme til træning i badmintonklubberne i dag. Alle kan og bør tro på, at de kan blive olympiske mestre en dag, selv om rammerne er ydmyge. Axelsen stod i de samme haller for et årti siden.
Egentligt er det naturstridigt, at et indbyggerfattigt land som Danmark så relativt ofte præsterer i international topsport. Vores sportslige råstof er kun 5,8 millioner mennesker, alle inkluderede, men alligevel kan den rød/hvide humlebi ofte flyve afsted med guldet i badminton, håndbold, sejlsport, cykling og andre sportsgrene. Axelsens lige så formidable modstander, Chen Long, er kineser ligesom 1,4 milliarder andre på jordkloden. Ud af dem spiller 100 millioner kinesere! badminton, og de bedste udvælges i tusindvis til det nationale talentprogram fra helt små. Hvorfor kan et lille land med 120.000 badmintonspillere, så slå giganten i en olympisk finale? Hvordan kan bette Danmark være det europæiske land med flest spillere i Top 20? Hvorfor dominerer humbebien Danmark verdensranglisten i herresingle med hele 5 mænd i Top 30?
Kenneth Larsen, tidligere landstræner og europamester i badminton, peger på tre årsager og fremhæver bl.a. … ForeningsDanmark. Larsen peger på tre faktorer;
- Den danske foreningskultur, kendetegnet ved frivillighed og stærk infrastruktur
- Dansk Badmintons talent- og eliteudviklings-struktur
- Relationer mellem spiller, trænere, m.fl., som er kendetegnet ved inddragelse og dialog
Kenneth Larsen fremhæver, at vores demokratiske ånd og tolerance, er en sølje for at skabe de dygtige, danske atleter.
”I foreningerne lærer medlemmerne de grundlæggende spilleregler for deltagelse i et demokrati. Det vil blandt andet sige at diskutere, lytte og argumentere for sine synspunkter samt respektere flertallets afgørelser.
Én af grundende til, at danske badmintonspillere er blandt verdens bedste er, at de netop som børn har lært at kommunikere, argumentere og forholde sig kritisk til situationer, de ikke forstår eller udsagn, de ikke er enige i.
Denne evne til selvstændigt at tage ansvar og stilling til forskellige problematikker er således en kompetence, som danske badmintonspillere, i modsætning til mange af vore asiatiske konkurrenter, har fået ind med modermælken.”
Så endnu engang tillykke til vores allesammens ”Viktory” – men en særlig tak til ForeningsDanmark for endnu en dansk mester!
