Af Thomas Klimek
Folketingskandidat
Socialdemokratiet
Nordjyllands Storkreds
Både ofre og potentielle ofre skal skærmes og beskyttes i meget længere tid mod de farlige mænd, der desværre går rundt i vores samfund. Det er på tide, at vi som samfund sætter hårdt mod hårdt. Meget hårdt!
Det kræver flere tiltag. Først og fremmest at vi forsøger at forhindre drab og grov vold mod kvinder. Et skridt i den rigtige retning er det lovforslag til forsøgsordning om ”omvendt fodlænke”, som justitsminister Peter Hummelgaard, Socialdemokratiet, fremsatte i november 2024. Her vendes jagten så at sige om. Rovdyret bliver nu den jagede. Det er godt og på høje tid.
Kort fortalt får politiet nu mulighed for at påbyde en person at bære en GPS-fodlænke som supplement til et opholdsforbud, når der er påkrævet af hensyn til at sikre, at et opholdsforbud bliver overholdt. Fodlænken vil registrere personens færden og vil udløse en alarm, hvis personen befinder sig inden for en nærmere fastsat geografisk zone, f.eks. i nærheden af ofrets hjem eller arbejdsplads.
Ordningen har vist gode resultater i Norge og fra 1. juli afprøves det nu endeligt i flere politikredse i Danmark.
Men det er slet ikke nok.
For vi skal droppe naiviteten. Hvis den onde vilje er stærk nok, vil forbrydelser desværre ske.
Tallene er rystende. Hver eneste dag udsættes 224 kvinder i Danmark for vold.
Allerede halvvejs i 2025 er 12 kvinder blevet myrdet. En kvinde mistede livet i det, der nærmest var en offentlig henrettelse på åben gade. I et ”normalt” år bliver 13,4 kvinder dræbt i det, der med et formildende – men forkert! – ord kaldes ”partnerdrab!, men som rettelig bør kaldes det, dét er, nemlig kvindedrab.
Al forskning viser, at hjemmet er det farligste sted for udsatte kvinder, og når volden ender i drab, er straffen ofte latterlig lav.
Som oftest kan de pårørende se morderen blive idømt 12-15 års fængsel, hvorefter man med lidt ”god opførsel” kan møde de pårørende på gaden efter en 7-8 års afsoning. Det er jo sygt.
For slet ikke at tale om voldtægt eller grov vold.
Vi skal behandle disse forbrydere humant og ordentlig, når de er spærret inde, men de skal netop være spærret inde i lang tid, rigtig lang tid. Så lang tid at de pårørende til ofret har tid til at tro på livet og mennesker igen. Et offer for voldtægt skal sgu ikke kunne møde sit monster året efter, at hun fik ødelagt sit liv!
Ja, jeg ved godt, at vi i Danmark har en tradition for rehabilitering- og socialisering af forbrydere sågar nogle af de værste. Jeg må hellere understrege, at jeg tror på, at vi mennesker gennemlever vores liv i forskellige faser med deraf handlinger, empati og for nogles vedkommende også forbedring af livsførelse. Vi skal fortsat forsøge at forbedre disse mennesker, men bag tremmer.
Hvis et individ er i stand til at udøve overlagt vold, voldtægt eller drab mod kvinder, så har jeg i første omgang ikke brug for at dvæle ved ”forståelse”, for jeg kommer aldrig nogensinde til at forstå disse handlinger, aldrig!
Vi skal i langt højere grad tale om, hvordan vi skærmer ofrene, deres pårørende og samfundet fra mænd, der hader kvinder.
Det er på tide, at vi som samfund sætter ofrene og de pårørende først – og forbryderen sidst.
