Af Thomas Klimek
Medlem af BFU-udvalget
Medlem af Økonomiudvalget
2. viceborgmester
Næstgruppeformand,
Socialdemokratiet
Hjørring Kommune
Alle femårige i Hjørring Kommune øver sig på et instrument. Hvorfor nu det? Skal de alle være sådan nogle fisefornemme kulturfans? Har vi ikke nok af dem?
Næh, det handler først og fremmest om noget så trivielt som læring. Forskningen har for længst slået fast, at praktisk/musisk indlæring bl.a. styrker hukommelse, evnen til at organisere og opmærksomhed. Derfor er Hjørring Musiske Skole naturligvis en integreret del af Hjørring Kommunes institutioner og indskolinger/mellemtrin gennem Sistema Hjørring.
Dvs. at et par tusinde, lokale børn lige nu får denne læring i enten institution eller skole. Havde tilbuddet haft andre mere folkelige læringsredskaber som en hammer, sav eller murerske, så havde alle klappet i hænderne, for det kan man da bruge til noget, ik´ sandt? Jo, det kan man absolut. Hvor var vi uden dygtige håndværkere og fagfolk, som havde øvet sig i praksis og udviklet deres evne til at lære med hænder og hoved? Men når noget her i kommunen rimer på kultur, så er det da noget overflødigt noget, ik´? Og for øvrigt lider vores ældre og børn da bare endnu mere, når der investeres i sådan noget. Men hvad skal vi leve af i den her kommune, hvis ikke vi investerer i læring og en dygtig ungdom – og det både med hænder og hoved?
Eksemplet med Sistema-læringen er blot for at understrege, at Hjørring Musiske Skole, som er bredt anerkendt som en Danmarks bedste, er så meget andet end ”kultur”. Det er et tilbud som nær ved 3000 børn, unge og voksne er brugere af. Det er en skole, der arbejder med udsatte unge. Det er camps, forældrekoncerter, fokus på trivsel eller udadreagerende børn. Det er også rollespilsforening, drama, billedkunst, og så naturligvis musik. Hjørring Musiske Skole er et fyrtårn, som fortjener nye rammer, der sikrer dette læringsmiljø årtier frem. Et læringsmiljø, der ligger centralt, synligt og let tilgængeligt, men samtidig i synergi med andre tilbud, men samtidig er tilstede i hele kommunen.
Og ja, pengene skal landes på en måde. Derfor arbejdes der både i bygherreudvalg og måske i byrådet? med at finde en model og en langtidssikret fremtid for det kultur- og skoletilbud, som kaldes unikt i Danmark. Det er også i det lys, at den store investering skal ses.
Det ville løfte debatten væsentligt, hvis den kunne løftes fra de evige og en kende bevidstløse tirader om ”prestigebyggeri”. Jeg tror faktisk, at børnene er ligeglade, blot der er spændende skoledage og adspredelse i de mange forskellige måder, vi lærer på.
Tag evt. kontakt til skolen og få et konkret indblik i deres daglige virke. Det skylder man egentligt også de tusinder af vores lokale børn, der øver sig og lærer på nye måder.
Link til tidligere artikel
Byrådet skal onsdag tage stilling til brug af 35 millioner på Hjørring Musiske Skole
Er det ikke bare et forsøg på at retfærdiggøre brugen af sparsomme kroner i en fattig kommune som ikke har råd.Så trækker man kortet om indlæring og andre pædagogiske argumenter. Hvordan får man i så tilfælde fragtet de små fra oplandet ind til musikskolen, når ingen busser der går
Jeg håber at Hjørring Nye Musikskole bliver til noget, jeg mener hvis man først har sagt a må man også sige b. Den nye skole behøver ikke nødvendigvis være et prestigebyggeri, men bygges som en godt musikskole for alle børn unge og gamle, det skal være et fyrtårn for Hjørring, så alle kan se og høre at det her er noget Hjørring vil, og ikke lade det hele henstå til de forfaldende gamle bygninger som nu bruges til musikskole, det kan Hjørring kommune simpelt hen ikke være bekendt. Hjørring Musikskole gør det virkelig godt og forstår hele tiden at forny sig og samle alle der elsker musik, og det bør man belønne dem for med en ny Musikskole i Hjørring.