Af Thomas Klimek
2. viceborgmester
Kandidat til byrådsvalget
Socialdemokratiet
Hjørring Kommune
For godt 100 år siden kom en ludfattig polsk dreng til Danmark. Efter nogle kummerlige år, hvor han blev groft udnyttet som slavelignende arbejdskraft i landbruget, kom han på mirakuløs vis – for en udlænding på den tid – i lære hos en smed.
Senere endte han selv som selvstændig smed. Drengen, der blev smed, hed Joannes Klimek, og han var min oldefar. Sammen med 14.000 polakker kom han til Danmark i slutningen og starten af det 20. århundrede, da Danmark manglede folk, der ville arbejde i landbruget, særligt det slidsomme og hårde arbejde med optagning af roer. De blev som bekendt kaldt roepolakker, deriblandt min oldefar og oldemor.
Rigtig mange af polakkerne blev i Danmark og blev trods en anden religion og et helt andet sprog integreret i samfundet. Derfor er der en del borgere i Danmark, der render rundt med et polskklingende navn i dag, blandt andet undertegnede.
Nu gentager historien sig så, men på en langt mere voldsom og tragisk baggrund. Ruslands brutale og bestialske angrebskrig mod Ukraine har sendt mange ukrainere på flugt. I Hjørring Kommune har vi ca. 363 borgere fra Ukraine (opgjort juli 2025) og trods et helt andet sprog og en for mange traumatisk forhistorie, er de kommet rigtig godt på plads i vores kommune.
Otte ud af ti (81%) af de ukrainere, der står til rådighed for beskæftigelse, er i job. Ukrainerne er primært beskæftigede indenfor brancher som rengøring, serviceområdet, hoteller, restauranter, transport, industri og detailhandel. Det er meget, meget vigtigt for den enkelte ukrainer at få foden indenfor på arbejdsmarkedet.
Skole, arbejde, uddannelse og deltagelse i en lokal forening er absolut de allerbedste veje til at blive en del af det nye fællesskab her i vores kommune. Det er også min egen erfaring efter at have boet og arbejdet i udlandet af flere omgange. Mens vi håber på, at retfærdigheden en dag vil sejre i Ukraine, så er det realistiske bud lige nu, at det vil vare længe før, at det sker, når man ser, hvordan den russiske terror kun tager til, selvom en vis amerikansk præsident havde lovet fred på 24 timer, hvis man tror på sådanne typer.
Befolkningsudviklingen i Hjørring Kommune er bestemt ikke rar læsning. Flere forlader af naturlige årsager arbejdsmarkedet, end der kommer ind. Det vil presse vores i forvejen anstrengte velfærd endnu mere. Derfor skal vi glæde os over, at nye borgere kommer til. Situationen er den, at flere københavnske kommuner har udfordringer med at huse ukrainske borgere. Vi bør overveje at byde os til ift. at få endnu flere ukrainske borgere hertil, når nu situationen er, som den er.
Mange ukrainere drømmer naturligvis om en dag at vende hjem til deres land, men for andre, måske et betragteligt antal, vil man ikke udsætte sin egen og sine børns fremtid og måske allerede nu beslutte sig for at skabe sit et nyt og godt liv i Hjørring Kommune.
Derfor er det også rettidig omhu, at vi i Hjørring Kommune har etableret forbindelse til Shyroke Kommune, der ligger 4o kilometer fra fronten i det østlige Ukraine. Der går børnene i skole og daginstitution syv meter under jorden, da Putin og russerne målretter bomber og droner mod civile mål som boligblokke, børnehaver, skole og hospitaler.
De mennesker skal vi fortsat hjælpe med ly for krig og konflikt, men det er for os her lokalt også yderst vigtigt, at vores befolkningstilbagegang imødegås med alle muligheder, og vores ukrainske medborgere skal være velkomne. De er – også – en del af løsningen på fremtidige udfordringer med faldende befolkningstal og arbejdsstyrke i Hjørring Kommune.
Tak for et stærkt og tankevækkende indlæg,
Thomas. Historien om din oldefar rører og inspirerer – den minder os om, hvordan modgang og udlændingestatus ikke behøver være en hindring for at bidrage og høre til.
Det er smukt, hvordan du trækker tråde fra fortidens roepolakker til nutidens ukrainske medborgere, og understreger, at integration handler om gensidig vilje, muligheder og fællesskab.
At 81% af de ukrainere, der står til rådighed, allerede er i job, vidner om både deres styrke og vores kommunes evne til at tage imod. Det er opløftende at se, hvordan skole, arbejde og foreningsliv skaber grobund for nye rødder – og hvordan Hjørring Kommune aktivt tager ansvar, både lokalt og internationalt, med forbindelsen til Shyroke.
Vi har brug for håb, handling og historisk bevidsthed – og dit indlæg leverer det hele. Tak for at minde os om, at nye begyndelser ofte starter med at blive budt velkommen.
Med venlig hilsen
Svend Høholt Jensen
Nej Klimek. Roepolakkerne blev hentet til Danmark af grådige, antidanske rakkerpak til godsejere af frygt for at deres danske landarbejdere ville kræve godserne udstykket til familielandbrug. 70%af de danskere som “udvandrede” fra 1870 til 1914 var udsultede landarbejdere. En udvandrerbog fra 1930 beskriver forholdene for danske landarbejdere på Lolland- Falster og sydsjælland som regulært hungersnød Takket være importen af roepolakker.Kriminaliteten blandt dem var så ekstrem at socialdemokratiske politikere i 1935 krævede hele dyngen udvist. Se arkiv. Ifølge tidligere chefredaktør på Ekstrabladet Victor Andreasen,- hvis mor var iblandt dem- kom de fra Galicien og var faktisk etnisk ukrainere.. Galicien var indtil 1939 en del af Polen.–Mormonerne frelste faktisk danske landarbejdere fra hungersnød.Dna forskning viser at samtlige amerikanske mormoner har danske gener