Onsdag eftermiddag var der debat om regeringens fiskeriudspil i radioen på P1.
I debatten deltog Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, Jesper Kongsted, indehaver af Hanstholm Fiskeauktion, Søren Jacobsen, formand for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, partiformand Martin Lidegaard (RV) og miljøordfører Thomas Monberg (S).
Debatten var delt op i to. Første del handlede om CO2-afgiften, og her forklarede Svend-Erik Andersen og Jesper Kongsted om de store negative konsekvenser, det har at indføre sådan en afgift, når fiskerne ikke har mulighed for at omstille sig fra at bruge dieselolie i deres motorer.
Svend-Erik Andersen fortalte, at cirka 40 procent af de danske fiskefartøjer ikke længere vil være lønsomme, hvis man holder fast i afgiften, og Jesper Kongsted fortalte, at det vil koste rigtig mange arbejdspladser på en fiskerihavn som den i Hanstholm.
Det var betragtninger, som Thomas Monberg (S) havde stor forståelse for, og han understregede, at det for ham som socialdemokrat er vigtigt, at vi fastholder arbejdspladser i udkantsdanmark.
– Der skal være en forretning i at levere noget mad til danskerne og til det marked, vi er i. Fisk er en god proteinkilde, og det har vi brug for. Det er også vigtigt med arbejdspladser i Hanstholm og andre steder, sagde han og tilføjede, at der samtidig skal investeres i nye redskaber.
Martin Lidegaard (RV) var uenig i, at fiskerne bør kompenseres for CO2-afgiften.
Han havde ikke forslag til alternative brændstoffer, men han nævnte, at fiskerne kan begynde at bruge flydeskovle og undersøiske kameraer. Han argumenterede også for, at fiskerne i højere grad bør anvende passive redskaber.
– Omstillingen haster, sagde han.
Trawlforbud i de indre farvande
Anden del af debatten handlede om de områder i Bælthavet og Kattegat, hvor regeringen vil forbyde fiskeri med bundslæbende redskaber.
Her forklarede Svend-Erik Andersen om de meget alvorlige konsekvenser forbuddet vil få på Læsø, som er dybt afhængig af landinger af jomfruhummere til Læsø Fiskeindustri, som er øens helt store arbejdsplads.
– Vi synes, at man skulle have fulgt den anbefaling, Fiskerikommissionen kom med, som gik på at friholde de vigtigste fiskepladser til bundtrawlsfiskeri i Bælthavet. Det var en meget konkret anbefaling, sagde Svend-Erik Andersen.
– Nu ender vi i stedet i en situation, hvor man udfordrer den mest fiskeriafhængige kommune i hele landet, nemlig Læsø, for det område, man har valgt, er lige præcis det område, hvor de fisker med bundtrawl. Jeg håber meget, det er noget, der kan forhandles om, sagde han.
Thomas Monberg fortalte, at han tidligere på dagen havde fået tilsendt noget materiale fra Læsø Kommune, som han endnu ikke havde haft mulighed for at læse.
– Men jeg tænker da, at vi skal holde Læsø så meget kørende som muligt og holde gang i fiskeriet, men det skal også være så bæredygtigt som muligt, sagde Thomas Monberg, som ikke afviste flydedøre som en løsning på problematikkerne omkring Læsø.
Det var Martin Lidegaard mere afvisende overfor.
– Det er lidt en misforståelse, at man ikke kan fiske på andre måder, sagde han og nævnte tejnefiskeri som en mulighed med henvisning til, at der er svenske fiskere, som fisker efter jomfruhummere med tejner.
Her indvendte Svend-Erik Andersen, at man med tejner ikke kan fange de mængder, som Læsø Fiskeindustri har brug for, og han advarede om, at trawlforbuddet i Kattegat kan få den konsekvens, at Læsø Fiskeindustri må lukke.
Fiskebestande og regulering
Debatten gled herefter over i en diskussion om, hvordan fiskebestandene har det i de forskellige farvande. Her argumenterede Søren Jacobsen fra FSK for, at der bør fanget mindre mængder, og han mente, at fiskebestandene generelt har det dårligt i de danske farvande, også i Nordsøen.
Det fik Svend-Erik Andersen til at indvende, at bestandene af f.eks. kuller, hvilling og rødspætter er rekordhøje, og at selv i Østersøen, hvor der er store udfordringer med havmiljøet, er bestanden af rødspætter historisk stor.
Jesper Kongsted fik sidste ord i debatten, og han brugte her sin taletid på at påpege en ting, som ofte synes glemt i debatten om fiskeriet og havmiljøet, nemlig at fiskeriet reguleres af fiskekvoter.
– Det er professionelle biologer, som rådgiver alle lande i hele verden om fiskeriet, og så vurderer myndighederne på baggrund af deres rådgivning, hvor meget der må fiskes, og om kvoterne skal sættes op eller ned. Derfor giver det ingen mening at tale om overfiskeri, sagde Jesper Kongsted.
Kilde: Fiskeri Tidende.