Af Thorbjørn Jacobsen
Ingeniør og kandidat til Europa-Parlamentet
Liberal Alliance
Jeg har sjældent hørt en så desperat omgang oppustet skræmme-retorik som Asser Mortensens udfald mod mit velunderbyggede indlæg forleden om hvordan kernekraft kan sikre plads til naturen.
Som læser kan du til en start kigge på hvem der underbygger sine påstande i de respektive læserbreve, men jeg skal her give en kort replik – med links til den nysgerrige læser.
Kernekraft er ikke langsomt. Sverige havde i 1991 med kernekraft alene bygget kapacitet til årligt at lave 9.000 kWh strøm per indbygger. I 2021 kan Danmark årligt præstere lige over 3.000 kWh strøm med sol og vind per indbygger. Svenskerne har lammetævet den danske VE-strategi med en faktor 3 for over 30 år siden!
Derfor er svenskernes energiforsyning også meget mere klimavenlig i dag. Hvis du lader din elbil i Odense (gns 185 g CO2eq/kWh i 2023) udleder det ca 10 gange så mange klimagasser som i Stockholm (gns 19 g CO2eq/kWh i 2023).
Det er korrekt at det tager tid at bygge kernekraft – men det er jo netop et argument for at vi må se at komme i gang NU!
Kernekraft er ikke farligt. Det radioaktive affald viser sig at være en ressource, og al snakken om terror og forfærdelige ulykker er stærkt overdrevet. Du kan få det forklaret af landets fremmeste ekspert på området lige her. Selv Ukraine ønsker at udbygge med mere kernekraft, hele 9 nye værker er i støbeskeen.
Asser fremhæver bl.a. Fukushima-ulykken i dystopiske vendinger. Her må vi huske at der døde lige så mange ved produktion af vindmøllekomponenter i Jylland i 2023, som der døde af atomkraft i forbindelse med Fukushima-ulykken. Én. De resterende Fukushima-dødsfald skyldes tsunamien og den forhastede evakuering.
Den saglige vurdering fra EU-Kommissionens interne ekspertgruppe er bl.a.: ”Analysen har ikke afsløret noget videnskabsbaseret bevis for, at atomenergi gør mere skade på menneskers helbred eller på miljøet end andre teknologier til elproduktion.”.
Assers skræmmeretorik er med andre ord noget usagligt, halvstuderet pladder.
Det med prisen. Ja den her er jo svær at svare på, for udviklingen ændrer hele tiden forudsætningerne, og forskellige landes brug af statsstøtte forvansker billedet gevaldigt. Det gælder i særdeleshed også Danmark, som har givet massiv statsstøtte til sol og vind i 40 år.
Som en indikator kan man skele til De Forenede Arabiske Emirater (UAE), som netop har færdiggjort Barakah-værket. De startede helt fra 0, og har i samarbejde med KEPCO på ca 12 år bygget hvad der svarer til lidt over hele Danmarks elproduktion – incl kraftværker, solceller, landmøller og havmølleparker m.m.
De sidste 5 år har UAE leveret mere ny emissionsfri energikapacitet per indbygger end noget andet land i verden. Et resultat som langt overskygger Danmarks sneglefart i udbygningen af grøn energi, og prisskiltet endte på 24,5 mia US$ – svarende til ca. 168 mia DKK.
Det er noget mindre end den nu skrinlagte energi-ø i Nordsøen. Til gengæld kan Barakah levere stabil, regulérbar og emissionsfri strøm hver dag i 60 år – det er dobbelt så længe som levetiden på havmøllerne!
Hvilke typer værker der skal bygges, hvor prisen ender osv kommer vi helt sikkert også til at forholde os til. Vi skylder kommende generationer at sætte os grundigt ind i alle mulighederne og træffe saglige beslutninger. Selv er jeg ikke i tvivl – Danmark bør fremme udbredelsen af kernekraft i Europa.
Ikke som en magisk tryllestav, men som et effektivt værktøj vi VED der virker, og i samspil med andre grønne teknologier. Med internationalt udsyn kan innovative danske atom-løsninger måske drive velstående samfund i den tredje verden, uden at udledningen af klimagasser stiger – jeg vil give politisk opbakning i EU til dén udvikling.
Socialdemokratiet og resten af venstrefløjen snorksover fortsat på den grønne agenda. De er mere bange for løsningen end for problemet. Vi skal selvfølgelig ikke lade 70’ernes skræmmeretorik hindre en velstående og emissionsfri fremtid med masser af plads til natur og menneskelig aktivitet.
Fremtiden bliver god, grøn og gavmild – hvis vi går sagligt til vores generations største opgave!