Af Thorbjørn Jacobsen
Folketingskandidat for Liberal Alliance
At bremse SVM-regeringens økonomiske uansvarlighed er som at stoppe en ludoman der lige har scoret jackpot ved spillemaskinen. Mens milliarderne ruller ind og regeringspartierne har travlt med at rose sig selv, er det nødvendigt at løfte blikket og udvise mådehold med statens ressourcer.
For mens de offentlige udgifter stiger i samme takt som antallet af kolde hænder, så pålægger man erhvervslivet store bureaukratiske byrder. Det rimer slet ikke på ansvarlighed, og vi går en kold tid i møde når der skal ryddes op i det morads som SVM-regeringen efterlader til kommende regeringer.
Der er slet ingen tvivl om at dansk økonomi er bom-solid for tiden. Statskassen er begunstiget af gode konjunkturer og tidligere tiders ansvarlige aftaler – og en driftig medicinalindustri. Rekord-overskuddet i statskassen på 133 milliarder kroner kan dog hurtigt få ben at gå på. For vi står overfor enorme investeringer, drevet af især forsvar og klima – og måske pension?
Den slags er virkelig dyrt at pille ved! Havde vi fx fastholdt pensionsalderen på 69 år ved at droppe velfærdsforliget her i maj, ville det alene koste 50 milliarder kroner årligt, ifølge Finansministeriet.
Selv med flere opjusteringer af råderummet, så bliver politikerne nødt til at være ansvarlige og tilbageholdende. Der er ikke plads til evig ekspansion i den offentlige økonomi.
Det har regeringen desværre ikke indset. De spenderer hver en krone uden tanke på fremtiden. I den seneste økonomiske redegørelse anslås en offentlig forbrugsvækst på 4,8 procent i 2025. Det er højere end Anker Jørgensens forbrugsfest i slut-70’erne – og nej, det er ikke en afspejlig af øgede investeringer i forsvaret.
Således kan vi konstatere at udviklingen fortsætter. Der er kommet 17.000 flere administrativt ansatte i det offentlige siden Mette Frederiksen blev statsminister, og trods regeringens løfter om at nedlægge 1.000 administrative stillinger er der ikke fulgt handling med.
De nye bureaukrater skal især løfte den administrative byrde fra alle de nye regler som regeringen beredvilligt indfører. Tag bare bæredygtighedsrapporteringsloven. Smag lidt på ordet. Det er lige så tungt som de byrder det pålægger erhvervslivet – op mod 7,4 milliarder om året vil det koste.
Når statsministeren tordner mod bureaukratiet, så skal man vide at disse regler er stemt igennem af selvsamme regeringspartier, både i EU og i Folketinget. De kæmper mod sig selv! CEPOS opgør 21,4 milliarder kroner om året i nedsat produktivitet, som direkte følge af SVM-regeringens gennemførte politik.
Sådanne byrder i både det offentlige og private er præcis hvad Draghi-rapporten udpeger som årsag til vores svækkede konkurrence-evne. Men regeringenspartierne binder fortsat blylodder om benene på vores erhvervsliv. De flotte ord fra talerstolen er ren teater-torden og tidlige valgløfter uden indhold.
Der er et behov for oprydning, forenkling og decideret deregulering. Vi har behov for en bindende bureaukrati-lov, som vil sikre mindre lovgivning, færre regler, og færre ansatte i det offentlige. Der skal sættes mål for nedbringelse af de administrative byrder – og de skal følges op med handling. Men det kan først ske når vi får en borgerlig regering.
