Nytårskuren blev indledt med en præsentation af årbogen “Vendsyssel Nu og Da” efterfulgt af et let traktement på Museet, hvor der også var lejlighed til hyggeligt samvær med de omkring 130 andre, der deltog i Nytårskuren.
Selve nytårskuren på Det Gamle Rådhus omfattende beretninger fra museets afdelinger.
Museumsdirektør Anne Dorthe Holm indledte med at gøre status for årene 2020-2022. Hun fortalte om coronapandemien, hvad denne har betydet for museets aktiviteter og antal besøgende. Om museets medarbejdere, der har anvendt tiden med corona til at indsamle dokumentation om coronaens indvirkninger på landsdelen. Herudover berettede Anne Dorthe Holm om fremtiden for museet med nye aktiviteter og den nye indgangsbygning.
Fra arkæologien var der beretninger om udgravninger ved Gedemålet i Bjergby og forundersøgelser i Brønderslev og Sæby samt udgravning i Dronninglund og mange andre spændende projekter.
Efter en kort pause fortalte museumsinspektør Jens-Christian Hansen om årenes gang i Historisk Afdeling. Herunder registrering, indsamling og bevaring af historien, der er så vigtig for eftertiden. Afdelingen har også lavet flere nye udstillinger blandt andet i informationsbygningen ved Landbrugsmuseet i Mosbjerg.
Den inspirerende dag blev afsluttet af museumsdirektør Anne Dorthe Holm, der fortalte om planer og aktiviter i 2023.
De 70.000 gæster, der hvert år besøger museet kan glæde sig til årets første udstilling om “Kvindelige fotografer” herunder den første kvindelige fotograf i Hjørring, Kristine Lund. Men der bliver også mange andre udstillinger og aktiviteter.
Læs mere og følg med her: Vendsyssel Historiske Museum.
Foto: Niels Helver.