Efter et par aflysninger på grund af henholdsvis coronakrise og en plade, der skulle færdiggøres i studiet, oprandt tiden endelig lørdag aften for den med spænding ventede koncert med Tina Dickow.
Med ikke færre end en snes anmelderroste albums bag sig siden 2001 og fornylig en udsolgt koncert på Det Kongelige Teater samt 158.000 følgere på Facebook var det da heller ikke hvem som helst, det var lykkedes for folkene bag Musik Under Trappen at formå til at spille på Nordsøen Oceanarium.
Det store auditorium var da også tæt pakket, idet rigtig mange startede aftenen med lækker mad hos køkkenchef Ole Kjærsgaard Nielsen, hvorefter stolesæderne fra klokken 19.30 kunne indtages i Auditoriet.
Første halvdel af koncerten var med dansksprogede numre fra det nye album Bitte Små Ryk. Faktisk det første af slagsen fra Tina Dickow. Dermed fik den garvede sangerinde med en stemme så tindrende krystalklar som smeltevandet fra en islandsk gletscher og dog så intens og indlevet varm stemt både sit eget og de tre musikeres samt ikke mindst publikums sind.
Med på scenen var Tina Dickows islandske mand Helgi Jónsson. Med ham og tre børn er hun ved at slå rødder på den store vulkanø i Nordatlanten. Netop savnet efter alle sine danske venner og familien motiverede hende til ovennævnte plade. Sangene kredser således også ofte elegisk om eksistentiel ensomhed, men altid med lys for enden af tunnelen.
Musik og sang rislede det ene øjeblik livsbekræftende afsted i dur, hvorefter tempoet løbende skiftede til mørkere fald ned i anstrøg af mol. At Tina Dickow er begavet med det, der for mindre musikalske ører må være absolut gehør, blev kongenialt og loyalt bakket op af de tre andre tæskestærke musikere på scenen, som ud over hendes multimusikalske gemal også talte guitaristen Dennis Ahlgren og percussionisten Marianne Lewandowski.
I anden afdeling af koncerten glimrede Tina Dickow med nogle af sine allerbedste og kendteste numre på engelsk. Der var perler som Room with af View og Friend in a Bar samt The Other Side. Efter stående applaus lykkedes det publikum at hive hende og bandet tilbage på scenen hele to gange, idet hun sluttede af med Halleluja.
Historien fortæller, at David engang behagede Gud med en sjælden sang, lyder det i den indledende strofe i Halleluja, som er skrevet af Steffen Brandt fra TV2. Tina Dickow selv sang hele aftenen lige præcis guddommeligt smukt og og blev sindsoprivende stærkt akkompagneret af bandet.
Foto: Hanne Skipper.