Af Tina Jalk
Rakkeby
Kære borgmester
Da vi i efteråret afleverede næsten 300 underskrifter til dig imod Agri Energys udvidelse, bad jeg dig se os som en ressource. Vi er borgere der vil vores lokalsamfund, vil trivsel og vækst i landdistriktet.
Siden da har vi oplevet, at det er OS, du smider under bussen.
Du stiller dig op på tv og siger, vi “hetzer”, og nu senest er du vred, fordi Paw Rytter graver i din administration og finder grimme fejl – dem tager du ikke stilling til, men i stedet farer du igen ud og skyder med skarpt på borgerne.
Det er bare ikke ok.
Jeg er normalt et ordentligt, velovervejet menneske, der vil tro på det bedste i os alle.
MEN jeg har det sidste lille års tid set mere og mere, at politik i min kommune er beskidt og alle kneb gælder.
Du har tydeligvis en dagsorden der handler om at hjælpe Agri Energy – koste hvad det koste vil. Men prisen er vanvittig for rigtig mange borgere herude.
Samtidig har jeg haft en del korrespondance med din forvaltning – og jeg må sige, det er ikke opløftende. Man bliver talt ned til. Der er omgåelse af GDPR regler. Der er endog meget lemfældig brug af regler vedr. aktindsigt.
Som borger føler man sig i den grad udstillet – selv hvis man henvender sig anonymt, kan man risikere at ens oplysninger bliver offentlige.
At du farer ud og skriver, at din administration intet forkert gør…. ja, enten ved du slet ikke, hvor galt det er, eller også er du vred over, at vi ikke længere vil være stille omkring, hvad der foregår.
Link til relateret artikel



Tina jalk🙂
Ordene hetz, at blive smidt ud(af byrådssalen), under bussen, er sket før! Ved ik om det er metoden….. Forvaltningen .. mailkorrespondance, den uendelig vej op!
Vores borgmester, har vist sin egen politik, men han kan da ikke sidde enerådigt…kan han?
Vores “kamp” mermere opråb for vores kære/vores hjertesag!
Tog sindsyg lang tid, snylter, henlagt, glemt, ikke læst osv…..
Vi har et alvorligt problem i Hjørring, når vores spidser har deres egne metoder!
De er folkevalgt! De burde gavne/lytte til os ! Istedet lige nu, kaster de med mudder på hinanden🫣, det er så pinligt, syntes jeg.
Håber virkelig ved næste kommunevalg, vi får ryddet så meget op, at vores kommune er til gavn for os!
Hvem husker ikke udgangspunktet i Agri Energy sagen…øhh…var det ikke den tunge trafik som generede/generer, altså lastbilerne som kørte/kører på vejene. Ja, som stadig lige så stille bliver nævnt.