Af Hans Wendelboe Bøcher
Horne
Med stor klump i halsen: Livestream fra Aalborg Teaters premiere på Herman Bangs “Tine” er netop overstået. Også her har corona sat kedelige spor.
“Tine” overvælder. Oplevelsen fra gymnasietidens første læsning sidder stadig i min krop. Og det var da med slet skjult ængstelse, jeg loggede på for at se aftenens dramatisering; kan scenen forløse de stærke følelser, uden at miste Bangs fortættede beskrivelser? Kan teatret vise det, fremfor at fortælle det? Svaret blev et klart og rungende JA!
– Da først jeg endelig overgav mig til den ejendommelige blanding af personernes indre fortællerstemmer, leveret som regibemærkninger, mens handlingen fortsætter rundt om og bagved, gik det hele op i en meget højere enhed. Elegant og enkelt.
Den spartanske scenografi understøtter universet. Ligesom historiens fremadskridende alvor og gru umærkeligt i situationen gradvist kan ses i detaljerne; ikke mindst i kostumernes tiltagende smuds, blod, støv og skidt.
Også Lydmors intense lydspor skal nævnes. Det skiftevis ledsager og understøtter og overtager rummet og scenen.
Men størst og mest overraskende lykkedes det det stærke ensemble på teatret at bringe teateroplevelsen helt ud i nettets krinkelkroge. Selv uden blødt plys, publikums åndedræt og levende skuespillere få meter foran, var jeg opslugt, indtaget, begejstret.
TAK for en stor, stor oplevelse!
Foto: Emilia Therese.
